­­Der står en hane og trutter i et horn på en cafe på Vesterbro. Rundt om ham spiller en sortbroget malkeko på trommer, en tiger tenorsax og en fyr i neonfarvet fritidssæt spiller guitar.

Ham, der spiller bas, har bare nogle grimme bukser på.

Bandet hedder Magnus fra Gaarden, og deres musik vælter uden nåde ud over publikum, hvoraf nogle ser mere overraskede ud end andre.

For det er ikke helt almindelig jazz, der serveres på denne eftermiddag på årets Copenhagen Jazz Festival, men et eksperimenterende opgør med rækkevis af musikgenrer lige fra støjrock til Balkan.

»Vi rider lidt med på den bølge, der har været de sidste år, hvor man ikke behøver være så genrestringent. Vi kunne godt stille os op og spille traditionel jazz, men vi ville ikke gøre det særlig godt,« forklarer guitaristen Lars Bech Pilgaard efter koncerten, hvor han blandt andet har rost publikum for ikke at være gået endnu.

For det er sket, at to tredjedele smutter, forklarer han.  Og så er der de mange, der skræmmes væk på forhånd, fordi bandet spiller ren instrumentalmusik.

»Det er også grunden til, at vi har kostumerne på. Vi håber lidt, at folk kommer ind fra gaden og tænker ‘det ser mærkeligt ud’ og så lige sætter sig ned og lytter,« siger ‘hanen’ Magnus Bak, hvis opvækst på et økologisk landbrug i Jylland har lagt navn til bandet.

»Men det er altså ikke en gennemkalkuleret  Spice Girls-pakke. Det er kommet hen ad vejen,« forsikrer trommeslageren Casper Mikkelsen dog, men bliver dog enig med de andre i, at det stadig handler om formidling og om at få publikum til at slappe af.

»Og så lyder alt godt, efter man har set os i de kostumer,« siger han.