Klokken er fem om eftermiddagen, og Karl Lagerfeld skulle være kommet klokken 15.30. Så hans pressehold og jeg sidder på hans private kontor i den vestlige del af Paris og guffer Magnum is, et mærke som han har instrueret reklamefilm for.

Jeg forsøger at undgå at fedte siderne ind i chokolade, mens jeg bladrer i biografier af Chagall, Duchamp og Dalí, som bare er et par af de mange bogtitler, der står sirligt organiseret og fylder fire vægge.

En medarbejder byder mig på en pink flaske Cola Light, som er udsmykket med en mini-Lagerfeld med hestehale, og som er designet af manden selv. Jeg hælder sodavanden op i et superelegant kubeformet Orrefors glas designet af, gæt selv, og nipper af glasset under en gigantisk krystallysekrone.

Endelig ankommer Lagerfeld med sit uudgrundelige look i mørke briller. Velkommen til Karls verden, en blanding af det gammeldags og ekstremt moderne, det sjældne og masseproducerede, det urørlige og overraskende sårbare.

Dejligt at møde dig igen. Har du læst alle de her bøger?

»Ja, men de fleste af dem er den slags bøger, som man bare kigger i. Det her er ikke et bibliotek med læsebøger. Mine læsebøger står et andet sted. Jeg har ikke kigget i alle bøgerne. Men omvendt køber jeg heller ikke metervis

af dem for at bruge dem som en slags tapet. Men man kan bruge flere timer på at kigge i dem. Så når jeg kommer

for sent, tænker jeg, at der er så meget, folk kan kigge i og lære, og så har jeg ikke nær så dårlig samvittighed. Men altså, det er ikke min skyld, for når den første aftale er forsinket, så bliver man jo selv forsinket resten af dagen. Jeg havde en aftale klokken 11 i formiddags, og de kom først klokken 12.30. Hvad skal man så stille op?«

Det er rart at vide, at du er menneskelig.

»Det kan man forledes til at tro. Men så menneskelig er jeg heller ikke, vel? Men du finder aldrig en, der er mere

nede på jorden end mig. Man kan simpelthen ikke være mere nede på jorden.«

Du står overfor at skulle relancere Karl Lagerfeld-mærket med to kollektioner, hvoraf den ene er prismæssigt meget overkommelig. Hvorfor nu?

»Nu om stunder er det blevet meget nemmere at bruge stof i en rimelig kvalitet til en overkommelig pris. Det er skønt. Da jeg lavede H&M kollektionen – jeg kan ikke tro det, men det er allerede syv år siden – havde jeg en slags tiltrækning på folk, der ikke køber dyrt tøj. Jeg siger ikke billigt, for nok kan folk være billige, men det er ikke meningen, at tøj skal være billigt – tøj skal være godt designet og til at betale.

Der er en meget stor forskel, ikke? Så den nye Karl Lagerfeld-kollektion sidder på toppen og toppen af det prismæssigt overkommelige. Jeg siger ikke det lave, for der er ikke noget lavt over det. Da jeg lavede H&M kollektionen, sagde alle, at jeg skulle lade være. Men det virkede. Da jeg overtog Chanel, sagde alle: ‘lad være, det er en døds-sejler?’ Men det fungerede, og lidt til endda. Så jeg må nok hellere lade være med at lytte til folk og bare følge mine egne instinkter.«

Shopper du nogensinde på nettet?

»Ikke personligt, jeg gør det ikke, for jeg har ikke selv internet. Jeg bruger ikke selv nettet, men alle omkring mig gør det for mig. Og hvis jeg vil købe noget, så køber jeg ting på nettet, men det er bare ikke mig personligt. Jeg giver ikke nummeret på mit kreditkort og alt sådan noget. Undskyld mig et øjeblik, hvorfor har vi en gæst? Jeg var ikke klar over, at vi ville få selskab. [Taler fransk.] Det er den slags, der gør mig forsinket, fordi folk dukker op uden at have aftale og siger, at de har en aftale.«

En dag i Karl Lagerfelds liv ...?

»Ja, men sådan burde det ikke være, vel? [Griner] Jeg undgår møder, de keder mig ihjel. Jeg arrangerer aldrig møder. Ved du, hvad jeg kalder møder?«

Nej, hvad?

»Retfærdiggørelse af løn. Derfor holder folk møder i timevis. Vil de tale med mig, er der møder i flere timer.« 

Hvad er din respons til folk, der mener, at du laver for mange samarbejder?

»Det rager mig en høstblomst. Det kommer an på, om jeg kender dem, der siger det. Hvis det er folk, jeg ikke kender, så burde de sende mig en besked og forklare hvorfor. Det er op til mig at vurdere, hvor grænsen skal trækkes.«

Du er kendt for at være i fremdrift og fange nuet. Men er der nogle øjeblikke fra fortiden, som er dig særligt kære?

»Jeg er ikke vintagespecialist. På noget område. Ikke i forhold til mit liv, ikke i forhold til mit arbejde, ikke på noget område. Jeg har ingen arkiver. Måske har huset arkiver. Jeg har ingen. Jeg er ikke interesseret i, hvad jeg har lavet. Jeg er kun interesseret i, hvad jeg laver, hvad der kan inspirere.«

Du har påvirket mange mennesker. Hvem har påvirket dig?

»Lad være med at sætte ord på påvirkninger. Der er et andet ord for påvirkning, og det er efterligning. Forstår du? Det er noget i luften, jeg ved det ikke. Jeg er ligesom en tv-antenne.«

Ser du meget fjernsyn?

»Jeg kan godt lide at være i fjernsynet, men jeg ser ikke særlig meget fjernsyn. Det har jeg slet ikke tid til. Det er en anden ting: når jeg er alene hjemme, hader jeg stemmer. Jeg kan lide musik eller sang, men jeg hader stemmer og historier. Det giver følelsen af, at de kommer ind i mit liv. Jeg elsker at være alene og læse eller tegne til musik, men jeg bryder mig ikke om færdigskabte billeder. Jeg foretrækker et liv i min fantasi.«

Du bor seks forskellige steder – hvor er de seks steder?

»Jeg har et sted, hvor jeg bor og tegner, det her er mit private kontor, og så har jeg et hus til middagsgæster og selskaber, mit fotostudie, og det har jeg altsammen her på hjørnet. Og så har jeg to lejligheder til gæster, fordi jeg ikke vil have folk i mit eget hus. Det gør mig ikke så meget, men de skal bare gå hjem. Jeg bryder mig ikke om det promiskuøse, det er ikke noget for mig.«

Nu vi taler om at være promiskuøs; har du så et stort sex-drive?

»Hva’? Det vil jeg gerne bede dig om at gentage.«

Har du et stort sex-drive?

»Nej, det interesserer mig ikke særlig meget. Men det er ikke et spørgsmål om tid, folk kan jo klare det hurtigt, ikke. [griner] Hvis du stiller den slags spørgsmål, får du den slags svar [griner].« 

Hurtigt kan også være sjovt. 

»Godt, godt, godt! Du taler som en europæer. Sex er et overvurderet emne.«

Men det er jo den franske facon.

»Du ved, jeg ikke fransk. Jeg er for fanden tysker.«

Hvornår var du sidst forelsket?

»Det ved jeg ikke. Jeg kan godt lide frihed.«

Synes du, at forhold er for begrænsende?

»Forhold er noget, der sker for alle; det kan aldrig være et problem. Men det er ikke rigtig min primære ting.«

Hvis du havde et barn, en elev eller en som du skulle give et livsprincip videre til, hvad ville du så sige?

»Det er derfor, jeg ikke har børn, ikke? Der er ikke noget at give videre, for enhver må opfinde sin helt egen ting.

Jeg tror ikke særlig meget på den slags, for alt hvad jeg har lært, set og erfaret skete i en anden tid, og verden er anderledes nu. Jeg har en gudsøn, som er lille, 3,5 år, og et rent geni. Han har personlighed, og hans forældre har ingen autoritet. Han sover med handsker på og går i skole med sorte solbriller. Det er så sjovt. Men jeg tror, at man skal finde sin egen vej. Det, jeg hader ved børn, er, at de placerer en i en generationstankegang. Jeg vil kke tilhøre en fader-generation eller en bedstefar-generation; jeg tilhører ingen generation. Jeg tilhører alle.«

Har du haft kæledyr?

»Ja, men de dør, så jeg bryder mig ikke om dem. Jeg har en dramatisk historie om to kæledyr, som jeg virkelig holdt af, og siden de døde, har jeg ikke villet have noget andet kæledyr. Det er for deprimerende. «

Er du bange for døden?

»Det kunne ikke sige mig mindre. Shelley sagde engang, at døden måske var at vågne op fra livets drøm. Men hvis du spørger mig, så tror jeg, at det er som en søvn, man ikke vågner fra. Man husker ikke noget før, man husker ikke noget efter. Det eneste er, at jeg ikke vil ses død, ikke? Så altså, slut, slut. Batteriet er løbet tør, færdig.«