Endnu en roman i serien ‘Slægten’. Vi er nu nået til begyndelsen af 1800-tallet, og slægten fra Daneborg er repræsenteret ved Ludvig, der arbejder som førstemand i Bruns handelshus i København, mens hans bror bor på godset, der styres stramt af hans mor. Ludvigs stilling vinder ikke megen anerkendelse i de adelige kredse, og hans blik for økonomi og finanser betragtes som kynisk i den borgerlige svigerfamilie.

Tiden er Napoleonskrigene, og især forholdet til englænderne får konsekvenser for københavnerne, der belejres, bombes og mister flåden. Christian den 7. har titel af konge, men er mentalt abdiceret for mange år siden, og kronprinsen har regeret de sidste 20 år.

Det er også her, vor tid begynder, de første romaner og Schillers skuespil er skrevet, Goethe regerer den litterære verden, og Napoleon sidder på den mere fysiske del, mens brødrene Grimm samler deres eventyr for at skaffe tyskerne et nationalt klenodie.

Svenskerne er ved at gøre en fransk general til svensk konge, og mens englænderne og franskmændene slås, luftes så småt tanker om en anderledes deling af magten, muligvis begyndende demokrati.

Måske er det som modvægt til alle disse revolutioner, at Ludvig Dane i den grad er afbalanceret forretningsmand. Han er som sine forgængere i serien glimtvis i berøring med historiske personer – han overvejer et besøg hos Kamma Rahbek, han taler med kongen, han oplever bombardementet på klos hold, og selv personificerer han sammenstødet mellem kultur og penge, hvilket er spændende, men hr. Dane selv er en kedsommelig tidsrøver på spændende baggrund.