Hele Danmark er på fornavn med dem, siden de i 1976 bragede igennem æteren med hittet ’Do You Speak English’.
Men på mandag bliver den sidste udgivelse fra Keld og Hilda Heick sendt på gaden – 36 år efter at det hele begyndte.
» Det bliver den sidste cd, vi laver. Vi har gjort det af lyst og selv finansieret den, for vi vores plader tjener ikke længere pengene ind. Og kig på vores dåbsattest!,« siger Hilda Heick til B.T.
Både Keld og Hilda Heick er født i 1946, og tilhører derfor – ligesom en stor del af deres fans – de lidt gråhårede segment.
Den nye – og sidste – plade ’Dengang og nu’ er en genindspilning af nogle af parrets gamle yndlingsnumre.
Keld og Hilda har selv finansieret pladen, og ifølge det populære par kan de mærke, at der er færre penge i at være professionelle musikere end der var i de gode gamle dage.
»Vores musik er puttet hen på dab-radioen, og det er ligesom ikke en rigtig radio. Lyttertallet er mindre og det samme er coda-afgifterne. De gamle afgifter giver stadig lidt, men slet ikke som i gamle dage, hvor vi tænkte, hold da op, nu skal vi have en fest ,« siger Hilda Heick til B.T.




















































/templates/img/global/5-col-line.jpg)




