Kim Blæsbjergs seneste roman, ‘Rådhusklatreren’, er et gedigent bud på, hvordan en nutidig slægtskrønike skal skrives.

I en underfundig fabulerende stil fortæller hovedpersonen, William Lundstrøm, om sin slægts kringlede udvikling. Hvordan hans oldemor kort efter Første Verdenskrig dør af den spanske syge, og om hvordan hans oldefar Emmanuel bliver danmarkshistoriens første rådhusklatrer. Vi hører om farfarens stikkergerning under Anden Verdenskrig, om Williams fars hektiske forsøg på at slå igennem som opfinder og om Williams seksuelle debut og uforklarlige mordforsøg på broderen Frank.

Det er en vital fortælling om familiemedlemmernes facetterede livsveje, deres til tider problematiske søgen efter bekræftelse, livsindhold og ståsted i hverdagen.

Bogen byder også på en skrøneagtig fremstilling af svigt, skam og bristede illusioner.

Som læser kunne jeg ikke lade være at sammenligne ‘Rådhusklatreren’ med Ramslands ‘Hundehoved’, om end Blæsbjerg har hele fire generationer på kornet og klarer sig fint uden Ramslands lidt slæbende rammefortælling.

Blæsbjerg har med andre ord begået en underholdende, til tider sprudlende familie-historie, der med sit næsten realistiske setup og åbne slutning lader vente på mere.