Sådan lyder en bid af opskriften på sproget fra den unge, roste forfatter Josefine Klougart, der i dag udsender romanen ’Hallerne’.

Det lyder næsten som et eventyr. Hun er ung. Hun er smuk. Hun er anmelderrost. Og hun er som den første nogensinde nomineret til den eftertragtede Nordisk Råds Litteraturpris for sin debutroman. Men det er langtfra eventyr, der har drevet den 26-årige, ambitiøse forfatter Josefine Klougart frem på den litterære scene. Tværtimod.

Hendes nye roman, ‘Hallerne’, der udkommer i dag, beskrives på omslaget som ‘en lyrisk undersøgelse af et destruktivt forhold mellem en mand og en kvinde’. På bogens 176 sider udspiller et forhold mellem en mand og en kvinde sig. Et seksuelt, begærligt og voldeligt forhold. En hård historie. Det stik modsatte af et eventyr, kan man sige.

Men selv om historien er barsk og undervejs rejser spørgsmål hos læseren om mænd og kvinder, om ligestilling og om respekt, er der ikke nogen politisk dagsorden bag ‘Hallerne’, siger Josefine Klougart.

»Det er ikke et feministisk kampskrift, jeg har skrevet. Det er en roman, der undersøger et komplekst rum mellem en mand og en kvinde, og som er interesseret i primært tre ting: blikket, sproget og det poetiske,« siger Josefine Klougart.

Hun satte sig ikke til tastaturet med ambitionen om at skrive en hård historie om et voldeligt forhold. For Josefine Klougart er det ikke historien, der er drivkraften. For hende er det sproget, der driver værket.
Hun leder efter de gode sætninger, hun udforsker sproget.

Og Josefine Klougart kan noget med sprog. Da debutromanen ‘Stigninger og fald’ udkom sidste år, plastrede anmelderne ord som ‘guldæg’ og ‘et lysende talent’ på hende og roste hende for især sit arbejde med sproget. Da hun senere på året blev nomineret til den prestigefyldte Nordisk Råds Litteraturpris var det også forfatterens sans for sprog, der blev fremhævet.

Josefine Klougart har arbejdet hårdt for at nå hertil, på at finde og udvikle sin egen stemme som forfatter.

»Jeg skriver hver dag, og har gjort det siden jeg var 14-15 år. Hver eneste dag. Som et fortsat arbejde med skriften. Jeg har et dokument på computeren, der bare vokser og vokser dag for dag. Derudover oplever jeg perioder, hvor skriften bliver særligt intens. Og det er primært her, mine bøger er blevet til,« fortæller Josefine Klougart.

»Jeg synes altid, det kræver en voldsom koncentration at skrive. Det er en særlig måde at være til stede på. Jeg oplever det lidt som at se på et 3D-billede. Man skal kigge koncentreret, men på samme tid nærmest være uden fokus,« fortæller hun og afslører, at det tog hende en måned at skrive ‘Hallerne’.

»Min første roman ‘Stigninger og fald’ blev til på to, ej, måske tre, måneder. Men det er min oplevelse, at det er det daglige arbejde med skriften, der fører mig derhen, hvor jeg kan nå ind til den intense skriven,« forklarer hun.

Med en debut, som den, Josefine Klougart fik sidste år, og en nominering til Nordisk Råds Litteraturpris ville mange måske få et sug i maven ved tanken om, hvordan roman nummer to bliver modtaget. Men
Josefine Klougart kender ikke noget til følelsen af ‘den svære toer’.

»Det giver mening at tale om, at der efter en velmodtaget debut er et pres udefra – fra medierne og fra forlaget. Men hvis man holder det op imod det indre pres og ens private ambitionsniveau, blegner det ydre pres,« siger hun og tilføjer med et smil, at ‘Hallerne’ i øvrigt allerede var skrevet, da debuten udkom sidste år.

Så måske ligger der endnu et værk gemt i skuffen?

»Ja, det er jo spørgsmålet. Lige nu er jeg ved at gennemlæse 300 sider for at se, om der skulle være noget i det. Men jeg er villig til at smide det hele i skraldespanden, hvis der ikke er. Der skal ikke pines en bog ud af det for enhver pris.«

Om Josefine Klougart vinder Nordisk Råds Litteraturpris afsløres den 12. april. ‘Hallerne’ udkommer i dag fra Forlaget Rosinante.