Det er en af de dage, hvor det grå hav med små hvide skumtoppe går i et med himlen alleryderst i horisonten. Lone Mikkelsen kniber øjnene sammen og lader blikket vandre hen over Roskilde Fjord.
»I dag er vandet jo utrolig flot. Man kan lige forestille sig, hvordan det har været at sejle ud på,« siger den 55-årige forfatter, mens hun med et lille suk læner sig op ad den store rude som for at komme endnu tættere på de bølger, der smælder lige ude på den anden side.

Det gør det ret tydeligt at se, hvor inspirationen til titelfiguren i hendes nye roman, ‘Ragnhilds saga’, kommer fra. Ragnhild Skjaldedatter drømmer om at gøre sin mand og senere sine sønner følgeskab på de vikingeskibe, der fører dem ud i verden, i krig for kongen.

Og det er netop her i hallen med de havvendte ruder på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, vikingekvinden med udlængsel for alvor begyndte at tage form for Lone Mikkelsen.

»Hvis jeg var Ragnhild, ville jeg sige ‘det skib vil jeg rejse til verdens ende i’. Jeg får et sug indeni bare af at se det,« siger hun, mens hun lægger hovedet bagover for at kigge på et af de imponerende vikingeskibe, som er udstillet i museets store hal.

Forfatteren havde aldrig været på museet før, da hun i 2007 indløste billet for at lave research til ‘Ragnhilds saga’, som på det tidspunkt ikke var meget mere end en tankespire i Lone Mikkelsens hoved.

»Min første idé var, at der står en kvinde på en strand og kigger ud. Da jeg var barn, havde vi et billede hængende derhjemme, som forestillede to mænd, som stod ved siden af et vikingeskib og pegede ud mod vandet. Jeg kan huske, at jeg tænkte over, hvem der mon havde tegnet dem. Hvem det var, der stod og så på dem, der skulle af sted,« siger hun.

Lone Mikkelsen husker også tydeligt, hvordan Vikingeskibsmuseet slog benene væk under hende, og historien om Ragnhild, der så gerne vil ud i verden, men som skal blive hjemme og passe hus og børn, for alvor slog rødder og voksede sig stor.

»Hun er splittet mellem kravet om, at hun skal opfylde sine forpligtelser og passe familien derhjemme, og sin længsel efter at få lov til at rejse ud. Hun ved, der ligger en verden derude, som ikke kan blive hendes. Hun har en masse tanker i sig, som også er mine, og hun tænker på ting, som kvinder stadig tænker på i dag. På den måde er vikingetiden bare en ramme for fortællingen,« forklarer Lone Mikkelsen.

Men det er ikke tilfældigt, at det netop er vikingetiden, Ragnhild lever i.

»Jeg kan ikke forestille mig nogen tid, der har større appel. Og det er ikke så tit, der bliver fortalt kvindehistorier fra vikingetiden. De ting, man finder fra den tid – skibe og våben – er mændenes. Det er de store historier om at rejse ud og erobre land, vi hører mest,« siger hun, mens hun endnu en gang lader blikket hvile længselsfuldt på et af de store, mørke skibsskeletter i museumshallen.

»Den eneste sorg i verden her er, at man ikke må røre,« lyder det med endnu et lille suk.

‘Ragnhilds saga’ udkom i mandags