Hvorfor arbejder du sådan?
»Jeg tror, jeg nærmer mig en virkelighed, når jeg gør det på den måde. Ved at bruge ‘rigtige mennesker’ og lade dem spille sig selv i deres eget miljø, låner jeg noget fra virkeligheden. Og så har jeg fundet ud af, at hvis bare man bruger lang tid på at finde de her typer, så kan man komme langt. Der er mange amatører derude, som har talent for at spille skuespil.«

Er processen anderledes med dem, end den er, når du arbejder med ‘rigtige skuespillere’? 
»Det kræver noget forberedelse. Jeg bruger lang tid på at øve med dem og gøre dem trygge. Det er nok ret omstændeligt i forhold til, hvis man hyrer en skuespiller. Folk spørger, om det tager længere tid at filme, men det gør det ikke. Man skal bare være sikker på, de kan det, når man begynder at filme, og det tager lidt længere tid at nå dertil.«

Meget af filmen er optaget i barmiljøet i Pattaya i Thailand. Hvordan havde de mennesker, der lever der, det med, at du kom anstigende med et kamera?
»Det havde de det fint med, og de var meget åbne. Jeg tror, mange af dem er ret afklarede med det liv, de lever. Og de stolede på mig og på, at jeg ikke ville lave en film, hvor jeg fordømmer dem. Jeg har bare prøvet at fornemme, hvad det er for et miljø, og vise det i en film. Uden at være blevet ekspert og uden at tage stilling – det er jo netop mit projekt, at man ikke skal sætte folk i bås.«