Det er de færreste unge sangskrivere forundt atåbne Roskilde Festivals Orange Scene.

Men Teitur Lassen er lidt af en publikumsdarling, og med et svulmende og godt administreret talent knækkede den gennemsympatiske færing ikke nakken på festivalens største scene i 2008, men viste, hvorfor han er så vellidt i Danmark,

Han takker nu for æren ved for første gang at indspille et album i København. Det er blevet til en samling sange, der gør, hvad de kan for ikke at overrumple lytteren.

Færingens femte plade, der samler op efter karrierens foreløbige hovedværk, ‘The Singer’ (2008), byder ikke på de store innovative landvindinger. Opskriften er stadig langsomme, inderlige, opfindsomt orkestrerede popsange med et diskret tvist af folk. Væk er tonerne af skandinavisk jazz og latin­amerikansk rytmik, der farvede dele af ‘The Singer’. Arrangementerne emmer stadig af ideer, men er tonet ned, ligesom Teitur også holder sine fraseringer mere i tøjlerne.

Produktionen er ekstremt vellydende, i høj grad på bekostning af karisma. For væk er også ethvert tilløb til modhager i både tekst og musik på et album, der er mindre intenst, end vi ved, Teitur kan være.

Sangskrivningen er bundsolid, tager sin tid og melodierne kryber gradvist ind under hjernebarken. ‘Very Careless People’ er sammen med førstesinglen ‘You’ll Never Leave L.A.’ pladens måske største øjeblik, mens Teitur på ‘God, I Have So Many Things to Tell You’ bliver næsten groovy. Næsten.

Derimod løfter et nummer som ‘Fly on the Wall’ sig aldrig over easy-listening på muzakniveau og egner sig bedre til en hotelelevator end et stueanlæg.

Vi ved, at Teitur er en pæn dreng, og det er sådan set helt okay. Men derfor behøver han ikke blive kedelig.