Hej Nikolaj – hvordan har du det dernede?
»Jamen, jeg har det meget godt. Men jeg er desværre blevet lidt syg. Her er sindssygt koldt, så jeg har fanget et eller andet. Men altså derudover går det fint. Jeg er nervøs og spændt, men det er jo også sjovt og spændende. Og hårdt! Jeg troede egentlig bare, jeg skulle dukke op, men nu har jeg lige set programmet, og der er jo presse og drinks her og der, så tiden er i hvert fald ikke ens egen.«
Hvad betyder det for en film at være med i Berlin-filmfestivalens hovedkonkurrence?
»Det gode ved konkurrencen er, at der kommer enormt meget opmærksomhed på de film, der er med. Der er en masse lande, der ser ‘En kongelig affære’, og der er en masse lande, der køber den. Det her er den første film, jeg har lavet, som er solgt til alle ‘territorier’ – den er solgt til både USA, Storbritannien, Taiwan ... Det er enormt godt for filmen og for dens liv. Og så er det en sjov oplevelse for mig.«
Hvordan adskiller Berlin sig fra andre filmfestivaler?
»Her er iskoldt! Det forventes jo, at man møder op til de forskellige arrangementer i smoking, og det er jo fint nok, hvis man er i Cannes eller Venedig, men når det er minus 15 grader, er det lidt af en oplevelse. Man skal lige tage sig sammen, når der skal tages billeder, og man står der med et fastlåst frossent smil. Derudover er det nok den festival, hvor der er flest ‘almindelige mennesker’. Berlinerne har et stærkt forhold til den og går meget op i den, og det synes jeg er meget sympatisk. I Cannes får man jo ikke lov til at komme ind til en visning, hvis ikke man har butterfly på – her er der både folk i smoking og folk i hættetrøjer.«
Betyder det noget at vinde, eller er det vigtige at ‘være med’?
»Da jeg fik brevet om, at filmen var udtaget til konkurrencen, for tre uger siden, følte jeg mig som en vinder. Jeg ved jo, at de har set 5.600 film og valgt 17 ud til konkurrencen. Men nu, hvor jeg er her, kan jeg godt mærke, at jeg bliver lidt mere konkurrence-agtig. Men det er fedt ‘bare’ at være med, og jeg glæder mig helt vildt til premieren. Det er som regel meget seriøse film om trange kår, der vinder hernede, og jeg har jo lavet en romantisk, melodramatisk basker, så jeg tror, mine vinderchancer er ret små.«
Hvorfor skal et internationalt publikum se din film, der handler om et stykke dansk historie?
»Det skal du jo i virkeligheden ikke spørge mig om – jeg ved ikke, hvorfor de gider at se den! Men jeg tror, at ting, der ligger så langt tilbage i tiden, bliver universelle. Det er en tragisk kærlighedshistorie om et mærkeligt venskab og to mennesker, der ikke kan få hinanden, og det er universelt. Og så foregår den på det tidspunkt, hvor oplysningstiden skyllede ind over Europa, og bliver et billede på den tid.«
Vi kender dig fra moderne film om politik og parforhold. Nu har du lavet ‘en melodramatisk basker’, som foregår for 300 år siden. Hvordan har det spring været for dig?
»Jeg har lavet den på samme måde, som jeg har lavet mine andre film. Men det er klart, det kræver noget mere forberedelse, når man laver en historisk film. Jeg har arbejdet på den i fire år – og nået at lave en hel film i den periode (‘Sandheden om mænd’, red.). Men man skal jo også nå til et sted, hvor man ikke tænker over, at Mads Mikkelsen render rundt i pludderbukser. Det skal føles bekvemt og rigtigt, så man bare synes, at ‘det ser godt ud’. Det har været et dogme for mig, at det skulle være naturligt. Det er ikke noget med, at folk render rundt i pudderparykker og hoster, eller at de taler meget langsomt og gammeldags.«
Skal I drikke jer fulde efter premieren?
»Haha, nej, det tror jeg ikke. Jeg skal jo op og snakke med pressen næste morgen. Men vi skal da nok hen et sted og have en enkelt øl og skåle og sige ‘tak for i aften’.«












































/templates/img/global/5-col-line.jpg)




