Opera, det er da noget for ­fine forstadsfruer i pelsfrakker – ­eller er det?

MetroXpress tog en tur i ­Operaen iklædt mange af de klassiske fordomme om den særprægede sangstil og med en håndfuld spørgsmål til Det Kongelige Teaters operachef, Kasper ­Bech Holten.

Læs med, og find blandt andet ud af, om operasangere selv får ondt i hovedet af de høje toner, og hvorfor helten i en opera altid kan synge af sine lungers fulde kraft, selv om han er døende.  

• Hvorfor er operasangere meget tit overvægtige?
»Tidligere var der myter om, at man sang bedre, hvis man havde en meget stor krop, men det er nok en ­undskyldning, sangere har brugt for at undgå at tabe sig. ­

Ef­terhånden som konkurrencen er blevet større, og der stilles højere krav til sangerne om, at de både skal synge godt, være gode skuespillere og samtidig se godt ud på en scene, så er der også kommet større kropsbevidsthed i ­operaen.

Så det er lidt en ­for­dom, der trives, men jeg tror, man vil opleve en anden virkelighed, hvis man kommer i operaen. Vi har nogle sangerinder, der er så små og spinkle, at man tror, det er umuligt for dem at overdøve et 80 mand stort ­orkester, der spiller på fuld kraft. Det er imponerende, at to små strimler kød kan ­synge 1.500 mennesker op uden mikrofon.«

• Hvorfor skal opera være så elitært og ufolkeligt?
»Jamen, det ved jeg heller ikke, om det er. Tidligere var opera meget mere folkeligt med mere fest, men når det har fået et elitært præg, er det dels, fordi operahusene har været lidt for dygtige til at udsende en aura af, at hvis du ikke har forstand på det, så er du ikke velkom­men.

Det startede nok tidligere, hvor det var sådan, at hvis du gik ind og så en firetimers opera på tysk eller italiensk, som du ikke forstod, så blev det temmelig kede­ligt, men i dag har vi tekstmaskiner, og hand­lingerne i mange ­operaer er ikke så ­avanceret igen: dreng møder ­pige, pige møder dreng, dreng og pige bliver forelskede, pige dør af tuberkulose, det er lige til at forstå.

Det er vores mål at sige, at opera er elitært i den forstand, at opera er en krævende oplevelse. Det er ligesom at spise en fin ­middag; det tager tid, det ­koster penge, du skal gøre dig umage. Det er ikke noget, du bare gør, når du kommer træt hjem fra arbejde. Men det er til gengæld noget, de fleste kan få glæde af.«

• Hvordan skal man være klædt i operaen?
»Man skal klæde sig pænt på. Ikke i den forstand at man skal tage smoking på, men mere for sin egen skyld skal man tage noget af det bedste tøj på, man har. Om det så er ens bedste jeans, ­eller det er jakkesæt og slips. Jeg synes, man skal gøre noget ud af det. Opera skal væ­re en særlig oplevelse, ­ellers giver det ikke nogen mening.«

• Hvordan kan helten eller heltinden blive ved med at synge, når de nærmest er døende?
»Der er tit nogen, der spørger mig, hvorfor helten ­synger ‘jeg dør, jeg dør, jeg dør’ i syv minutter, og hvorfor skal det tage så lang tid? Efter min mening er det ret hurtigt. Syv minutter til at dø i er da sindssygt hurtigt. Den anden præmis, hvor du siger, hvordan kan han ligge og synge, når han er ved at dø? Den gælder jo kun, hvis man tror, det er realisme.

Det er jo klart, selvfølgelig ligger man ikke og synger, når man skal til at kradse af. Men undskyld jeg siger det, hvis man går ind og ser opera, fordi det er realistisk, så er man heller ikke den ­skarpeste kniv i skuffen. Der sidder et 80 mand stort ­orkester, og sangerne står og synger til hinanden, så det er jo åbenlyst ikke realisme.

Opera er en oversættelse af virkeligheden, hvor vi netop oversætter det, ordene ikke kan klare.«  

• Hvorfor skal man synge på den underlige måde, hvor det lyder, som om stemmen er spændt op i en elastik?
»For det første er det for at kunne synge for rigtig ­mange mennesker. Hvis du stillede dig ned på scenen og skulle synge, så tvivler jeg på, at du kunne synge hen over et 80 mands orkester og få 1.400 mennesker til at leve sig med, og jeg tvivler også på, din stemme ville kunne udtrykke al den lidenskab.

Hvis du stillede dig op og spillede på en violin uden at kunne, så ville det lyde ad helvede til, og sådan ville det også lyde, hvis du sang opera normalt. Det er klart, hvis man ikke har hørt det før, så skal man vænne sig til det, for det er kunstigt. Det er jo ligesom at sige, hvorfor skal man gå på Michelin-­restaurant, når man bare kan spise en spegepølsemad for at blive mæt.«

• Får operasangere ­nogen­-sinde ondt i hovedet af ­deres egen sang?
»Man kan i hvert fald få ondt i hovedet af at høre hinanden synge, for det er meget kraftigt. Jeg har engang prøvet at skulle være stand-in og ligge i favnen på en mandlig sanger og være hans elskede, mens han sang. Alene det at høre, hvad der sker i hans mave, er vildt.

Det lyder som en maskine, når de her forskellige muskler placerer sig, og det er en voldsom lyd, der kommer ud. Kunsten er jo, at sangen ikke bliver inde i hovedet på dem, men bliver projekteret ud, så folk langt væk kan høre det. Så det har jeg ikke hørt om, men jeg vil da tror, at hvis man har meget ondt i hovedet i forvejen, så kan det være en hård opgave at synge.«