P3’s Uundgåelige i denne uge kommer fra den kun 16-årige Daisy Coburn, som under sit kunstnernavn Daisy Dares You er aktuel med singlen ‘Number One Enemy’.
Daisy Dares You bevæger sig inden for guitardrevet electro-pop, ofte betegnet som ‘bubblegum punk’, og behandler de sædvanlige teenage-emner som kærester, venskab og familien.
Men selv om hun kun er 16 år og umiddelbart giver indtryk af kun at være et kønt ansigt, skriver og producerer hun selv sit materiale og nævner blandt andre Kurt Cobain og Karen O (fra Yeah Yeah Yeahs) som sine idoler og inspirationskilder.
Daisy Coburns indgang til pladeindustrien har ellers været via hendes mor, der har en fortid som korsangerinde for navne som Duran Duran, The The og Curiosity Killed The Cat. Hun spredte nogle af sin datters tidlige demoer rundt til diverse folk i pladebranchen, og allerede som 13-årig blev Daisy introduceret til producer og sangskriver Matthew Marston, som hun begyndte at skrive og indspille sange sammen med.
Efter ‘Number One Enemy’ var lagt op på Daisys Myspace-side, og nummeret florerede blandt branchefolk, begyndte hypen i 2009 så småt at koncentrere sig om den unge sangerinde fra Essex, og pladeselskaberne endte med at stå i kø for at skri-ve kontrakt med hende.
Resultatet var en pladekontrakt med et stort etableret selskab og en blåstempling fra de britiske musikmedier, som inkluderede Daisy på deres lister over dem, de tror på i 2010.
Daisy Dares You har på ‘Number One Enemy’ allieret sig med den engelske rapper Chipmunk, som hun netop har været på turné med i England.





























































/templates/img/global/5-col-line.jpg)








