Hvordan har det været at lave ‘The Something Rain’?

»Det har taget et år at lave pladen. Vi besluttede os for at lave albummet, mens vi var på turné, så vi har været i studiet, når der har været en ledig uge ind
imellem koncerterne. Det har givet os et vist momentum – og vi har på en meget afslappet måde talt enormt meget om, hvad vi ville med pladen, fordi vi har været på turné sammen imens og ikke skulle skrive
e-mail frem og tilbage.«

Kan du beskrive den følelse af momentum?

»Selv når man har været et band og arbejdet sammen i så mange år, som vi har, kan
man ikke bare beslutte sig for, at ‘nu vil vi lave noget fedt’. Man er nødt til lade sig rive med, når de gode ideer opstår. Det lyder simpelt, men der har været perioder, hvor jeg har haft enorm svært ved at finde det momentum, så jeg har nydt det.«

Kom kreativiteten nærmest bare til jer af sig selv?

»Grunden til, at vi har lavet tre album i løbet af relativt kort tid (2008, 2010 og 2012, red.) er, at vi har ledt efter et eller andet – og jeg føler, at dette her album afslutter den søgen. Vi har ikke travlt med at lave en ny plade nu, modsat da vi afsluttede de to seneste udgivelser, hvor vi med det samme havde lyst til at komme videre og bruge det, vi havde lært i processen.«

Hvad er det, I har ledt efter?

»Den første plade, vi lavede, efter vi fandt sammen igen (Stuart Staples udgav to soloalbum i 2005-2006, red.), havde på en eller anden måde den ene fod i fortiden. Vi kunne ligesom ikke løsrive os fra den musik, vi lavede, da vi startede som band. Nu føler jeg, at vi gradvist har fundet et nyt sted, hvor vi tænker musik på en anden måde. Ved at gøre det har vi kunnet lave et album, som, jeg mener, tåler sammenligning med alt andet, vi nogensinde har lavet.«

Det lyder, som om du føler, det hele er gået op i en højere enhed for jer?

»Denne her plade har helt sikkert løftet os op på et højere niveau. Det håber jeg også,  man vil kunne mærke på vores koncerter i de kommende måneder. Efter at have været i studiet i et år er det altid rart at komme ud i den virkelige verden igen. Det er altid en følelse af frigørelse på en måde. I det hele taget ser jeg frem til at besøge nogle byer igen – og at komme til København. Det har været et specielt sted for os at komme gennem de seneste fem år. Koncerterne i Vega har været højdepunkter for os. Det har nok noget at gøre med stedet, men også den måde, folk modtager os på i Danmark. Den måde, I accepterer vores musik.«

Hvad byder fremtiden på for jer?

»Vi er midt i at arbejde på et ‘soundscape’ (et lydunivers, red.) til et museum, så det er en ny type job for os, som vi ikke har prøvet før. Det skal vi lave de kommende måneder imellem koncerterne. Det er altid godt at have noget kreativt udfordrende under en turné. Jeg ville nok blive skør uden. Vi har 100 koncerter foran os, og så har man brug for lidt kreativ adspredelse.«

Musikanmeldelse:  Et nyt kuld bundsolide sange fra Tindersticks: 

Med frontmand Stuart Staples’ karismatiske croon i centrum har Tindersticks altid været helt særegne, og på bandets niende album fortsætter det ufortrødent i sit eget musikalske spor og formår fortsat at holde et højt bundniveau. Blandt andet på ‘Show Me Everything’, der udvikler sig til en skurrende og intenst dirrende sag. Og på den gyngende ‘Slippin’ Shoes’, hvor stemningen er løssluppen, mens rytmeboks, strygere og orgel fornemt smyger sig omkring hinanden på den forførende ‘Medicine’.

Briterne har tidligere leveret både bedre og mere helstøbte udspil end ‘The Something Rain’, der hverken skænder eller føjer afgørende nyt til historien om Tindersticks. Men albummet er stadig overordnet set ganske glimrende.

Her er i al sin enkelthed blot tale om tilføjelsen af endnu et kuld bundsolide sange til briternes i forvejen imponerende diskografi.