Oplægget til ‘Letters to Juliet’ taler vist for sig selv. På sin forlovelses­rejse til Verona besøger Sophie Julies balkon. Her hænger turister breve med kæresteproblemer op, i håb om at Julie kan hjælpe. Sophie finder et 50 år gammelt brev – fra den ældre britiske dame Claire, der hurtigt tager imod Sophies opfordring om at finde sin ungdomskærlighed Lorenzo. Hun kommer til Italien med sit barnebarn Charlie.

Jeg troede først, filmen var en romantisk komedie, men den er ikke sjov. Så er det vel en romantisk film? Ja, men romancen er ikke til stede. Sophies forlovelse med Victor er dybt utroværdig, og forelskelsen med Charlie består mest af situationer, hvor de to skubber vaffelis i ansigtet på hinanden og fniser. Det eneste lyspunkt er Claire, spillet   af Vanessa Redgrave – hun stjæler fokus i hver en scene, hun er med i. Romantikken viser sig i Redgraves rynkede, men milde ansigt. Hver scene hun er med i, stjæler hun heldigvis fokus og formidler som den eneste en længsel, som man tror på.

Amanda Seyfried, der er kendt fra Mamma Mia! og HBO-tv-serien Big Love, spiller som hun plejer. Hun har et perfekt smil og store uskyldige øjne og skal nok få flere typecastede roller fra den sukkersøde side af Hollywood.