‘The Artist’ er en moderne stumfilm med et nostalgisk afsæt, der som få er indbegrebet af klicheen ‘less is more’. Kald den en hyldest til simplere tider eller et opgør med tidens tomhjernede 3D-brag – ‘The Artist’ er først og fremmest øjeblikkeligt afvæbnende filmkunst.

Stærkt medrivende for de brede masser såvel som referencekræs for aficianados og som følge heraf med 99 procent sikkerhed den store vinder ved Oscar-uddelingen om få uger.

I hovedrollen som feteret guldalderstjerne får Jean Dujardin i løbet af få minutter charmeret sig vej til selv den sureste skeptikers hjerte med et Colgate-smil, der endda ville gøre forbilledet Douglas Fairbanks til skamme. Vi møder Dujardins karakter, George Valentin, på toppen af sin stumfilmskarriere, men lige om hjørnet venter talefilmens fagre nye verden og dermed starten på det uundgåelige fald fra tinderne.

En forudsigelig, men forførende fortælling om en verden i konstant forandring, hvor det er mere end almindeligt svært at følge med, når man opsluges af sin egen forfængelighed og stolthed. Særligt første halvdel fungerer fremragende. Fabulerende metafilmiske optrin og uskyldsrene rendezvous med den centrale kvindelige figur, fremtidens darling Peppy Miller (Bérénice Bejo), fremhæver styrken i det usagte, som det ikke er set magen siden 30’erne.

Med overdådigt visuelt flair og førsteklasses timing får instruktør Michel Hazanavicius understreget den sanselighed og universelle emotionelle tiltrækning ved stumfilm, som ellers syntes at være gået i glemmebogen. ‘The Artist’ fungerer derfor både som selvstændigt værk og ikke mindst som en påmindelse om en uddød kunstarts eviggyldighed.

Når det er sagt, har ‘The Artist’ dog en lidt langtrukken og unødig udpenslet sidste tredjedel, hvor balancen mellem tragedie og komedie tipper en smule for meget over mod førstnævnte.
Ikke desto mindre fortjener ‘The Artist’ de mange Oscar-statutter, der venter lige om hjørnet, og man forlader biografmørket svævende med en sult efter at gå på (gen)opdagelse i stumfilmens magiske fortidsunivers. Chaplin ville have været stolt.