Det er sjældent, det starter med alvoren. Men i Astrid Lindgrens bog om brødrene Løvehjerte kommer døden først. Selv om Tvebak på 10 år er syg og døende, er det storebroren Jonathan, der dør først i en brand.

Den begyndelse lægger en intens fornemmelse hen over resten af bogen, og det er nok denne intensitet, mange (voksne) husker bagefter.

På Aarhus Teater fortælles historien dog først og fremmest til børn, og spørgsmålet er, hvor mange børn der fanger alvoren i stykkets start. Til gengæld serveres resten mest som børnemenu.

Så snart Tvebak og Jonathan kommer til det magiske land, Nangijala, opleves stykket nærmest som en længere rollespilsseance, for der er ikke gjort brug af nogen større indgreb i historien eller fortolkningskrævende effekter – fra Tvebak og Jonathan forenes i Rosendalen til det endelig opgør mod den onde Tengil og hans mænd og dragen Katla. Det bliver en tand langstrakt for voksne (og måske også for piger), mens små drenge omkring i salen sidder med øjne på stilke.

Spillet mellem de to brødre Tvebak (Frederik Ømann), og Jonathan (Jacob Madsen Kvols) er troværdigt og varmt og hjælper med at holde historien på sporet.

Forestillingen indfrier ikke rigtigt de forventninger, jeg selv havde til intensitet og alvor, men opsætningen er et ganske fint eventyr for drenge.