Hyldestprogrammet til koreografen Jerome Robbins er lige til at spise. Samtidig punkterer det flere myter om ballet.

Aftenen serveres i fire lækre bidder: ‘The Concert’, ‘The Cage’, ‘Other Dances’ og til sidst ‘West Side Story Suite’, som er en miniudgave af musicalen, her blot med dansen i centrum.

Det kikser helt fra begyndelsen for en gruppe dansere, klædt ud som blandt andet yndig frøken, stram madame, nørd og mand med høj cigarføring, som overværer en koncert (i ‘The Concert’).

Under diverse optrin, som for eksempel kosak- og sommerfugledans, er der hele tiden en, der falder ud af takten eller glemmer et trin, så de andre lige må give ham/hende et prik på skulderen. Det gør ‘The Concert’ til en rigtig sjov lille balletperle, som spænder ben for højtideligheden og balletens normalt så perfekte form.

Bagefter følger en ond edderkoppedans, hvor et stort korps af labre letpåklædte edderkoppekvinder fortærer de (lige så letpåklædte) edderkoppemænd, der kommer forbi til dystre toner af Stravinskij (‘The Cage’).

I ‘Other Dances’ kommer den danske ballet-darling Alban Lendorf på scenen med partner i en klassisk pardans og slutter af med et lille fejl-spjæt for lige at markere, at ikke engang han er perfekt.

Til sidst viser ‘West Side Story Suite’, at balletdansere også kan danse i cowboybukser og tilmed kan synge. Aftenen handler i det hele taget om at punktere myter og vise den spændvidde, der kan være i ballet, hvilket Jerome Robbins koreografi om noget illustrerer. Det er altså formen, der tager fokus, og ikke så meget indlevelsen i indholdet. 

Jeg kan varmt anbefale andre mindre ballet-bevandrede at smage på ‘Broadway for en aften’.