‘Om baronessen’ handler om venskabet mellem Karen Blixen (Karen-Lise Mynster) og digteren Thorkild Bjørnvig (Pilou Asbæk), der i tiden, hvor stykket foregår, er henholdsvis 64 og 29 år. Eller venskab er måske så meget sagt – der er snarere tale om en affære af den ualmindelige slags.   

Ualmindelig på grund af aldersspringet, men også fordi forholdet ikke er så jordisk, men handler om store emner som kunst, kærlighed, og hvad det vil sige at forfølge dem. Thorkild Bjørnvig har kone og barn ventende derhjemme og vil ikke slippe grebet om det borgerlige liv. Men Blixen lokker med sine radikale ideer om kunstnerlivet:
 
»De skal gøre dem fri,« siger hun og fortæller ham, at han må sprænge den verden, han kender. 
 
Bjørnvig, som lider af skrive-blokade, drages som et sitrende espeløv mod Karen Blixens figur og facon. 
Selv om ‘Om baronessen’ er et forholdsvist langt stykke med blot tre skuespillere og uden større sceneskift (scenen er sat som et værelse på Rungstedlund), er stykket en intens oplevelse hele vejen. Alt drejer sig om Karen-Lise Mynster som den fascinerende verdensforfatter, som på én gang har et grænseløst mod, og samtidig er manipulerende og kropumulig. 
 
»Over for mig må man vise grænseløs tålmodighed,« siger hun da også. 
 
Mynster rammer Blixen på kornet – mimikken, den foroverbøjede holdning og den dybe, rå stemme. Det er gysende godt. Pilou Asbæk giver hende det rette kejtede modspil, og Sofia Nolsøe lægger en ekstra dimension til historien som repræsentant for den fysiske forførelse.