‘Det gode menneske fra Sezuan’, som er aktuel i det Kongelige Teaters Røde Rum, beretter om medmenneskelighed på en ny måde.

I den kinesiske by Sezuan er papplader og beboere ved at gå i opløsning, både på grund af regn og pengemangel. Også luderen Shen Te (Maria Rossing), men hun får besøg af tre guder, som giver hende penge til at drive en lille tobaksforretning. De har hende i kikkerten som godt menneske, for hvis det lykkes dem at finde bare ét, kan de lægge ansvaret fra sig og hygge sig med at spise nudler. 

Shen Tes problem: Kan hun på én gang være god mod andre OG sig selv? Pludselig er der snyltere og nasserøve overalt. Shen Te hjælper dem på bekostning af sin egen omsætning og udløser en mindre finanskrise ved at forære lånte penge væk. Det er så her, Shen Tes kontante fætter dukker op (også Maria Rossing). Han får rettet op på sagerne, men på bekostning af enhver form for medmenneskelighed.

Opsætningen i det Kongelige Teaters Røde Rum lever afgjort op til formålet, nemlig at eksperimentere med formerne. Papplader gør det ud for huse og et sprinklersystem tilfører en interessant fysisk dimension, som gør udtrykket råt og vådt. Det er anderledes og aparte teater på den fede måde, omend længden er i den lange ende. Skue­spillerne holder et højt niveau med et konstant glimt i øjet, som hjælper med at få Brechts dystopiske værk til at glide ned.