Og det er den måde, skuespillerne bevæger sig på, heller ikke. De få øjeblikke af nærvær, der er, afbrydes af det ene og det andet, og forløsningen kommer aldrig.

‘Mågen’, eller nærmere en skudt måge, bliver metafor for det håbløse liv for en familie på landet i Rusland omkring slutningen af 1900-tallet. Benedikte Hansen spiller Irína Arkádina –en selvoptaget skuespillermor, som kommer hjem hver sommer med sin kendis-forfatter Alekséj.

Da Irínas søn, Konstantin, opfører et hjemmelavet teaterstykke, gør hun ham ked af det ved ikke at tage hans kunst alvorligt. Han skyder en måge, og til sidst sig selv.

Opsætningen er visuelt utrolig smuk, og skue­spillerne leverer en meget professionel præstation.
Men det er ikke nogen nem måge at sluge. Man skal i hvert fald spidse både ører og øjne for at følge med.