I amerikansk sport går man ved årets afslutning meget op i at kåre Rookie of the Year – årets nybegynder.

Og selv om Abel Tesfaye, der står bag The Weeknd, godt nok er fra Canada,
kan den unge r’n’b-fornyer utvivlsomt betegnes som 2011’s vigtigste, og bedste, tilføjelse på musiklandkortet.

En titel, denne afsluttende del af sidste års mixtape-trilogi blot forstærker endnu mere.
‘Echoes of Silence’ holder kadencen fra de to forrige udspil og er måske det af The Weeknds mixtapes, der gør mindst væsen af sig, men folder sig mest ud med tiden.

Tesfaye viser nye sider af sig selv både lyrisk og musikalsk, og er, selv om det næsten kan virke umuligt, her endnu mere ‘sleazy’ end før, komplet med forslag om at lave frække hjemmevideoer i soveværelset.

‘Montreal’ er et tidligt højdepunkt med The Weeknds efterhånden karakteristiske grandiose trommer, mens ‘XO/The Host’ er en todelt genistreg, der veksler mellem slow-banger og ambient nattegråd.

Og det er her, Tesfaye efter et liv i overhalingsbanen er endt på ‘Echoes of Silence’.

I grænselandet mellem en grådkvalt teenager og en smart musikstjerne med alt for let adgang til de søde varer. Som en scorekarl, der aldrig finder den rigtige kærlighed.

Over et sagte piano viser Tesfaye på det knugende titelnummer sig således fra sin hidtil mest sårbare side og forvrænger på ‘Initiation’ sin stemme i en sådan grad, at stofferne både kan føles og høres.
2011 tilhørte The

Weeknd. Nybegynder eller ej. Og hvordan han har tænkt sig at overgå det i år, er svært at sige.
Ikke, at han nødvendigvis behøver det.