Og de levede lykkeligt – hver for sig – til deres dages ende. Drømmen om ægteskabelig lykke til døden os skiller, brister for flere og flere. Men måske er er den tårnhøje skils­missestatistik i virkelig­heden tegn på menneskelig evolution. Den tanke leger den reumert-nominerede dramatiker Maj Rørbæk

Damgaard med i Teater Grobs nye forestilling ‘Som hos dig står’. For mens de gamle dramaer ofte handler om to unge mennesker, der ikke kan få hinanden, bør de nye nok beskæftige sig lidt mere med skilsmissen, som jo er nutidens store kamp, forklarer Maj Rørbæk Damgaard.

»Vi har altid skullet kæmpe – kæmpe for overlevelse, kæmpe for kærligheden. Kampen i os interesserer mig. Måske har vi i virkeligheden brug for kampen. Før i tiden var vi jo nødt til at holde sammen for at overleve, det behøver vi ikke længere. Vi har ikke brug for hinan­den længere,« mener hun.

I ‘Som hos dig står’ stiller Maj Rørbæk Damgaard skarpt på skilsmisser og kampen om forældremyndigheden, som ofte følger med. Den nye forældreansvarslov bliver taget under behand­ling, og parrets kamp om rettighed til barn, karriere og følelser er til diskussion.

»En skilsmisse føles som en fiasko. Som om man har tabt. Man stod der i kirken og sagde ja foran familien og alle vennerne, og det gjorde man jo ikke for sjov. Derfor føles det som et nederlag. Men det skyldes i virkeligheden den måde, omgivelserne ser på skilsmissen på,« siger Maj Rørbæk Damgaard, der ikke selv har været igennem en skilsmisse, men har oplevet det i den nærmeste familie og nu også er begyndt at se det i 30-plus-venne­kredsen.

»Jeg ser skilsmisse som noget naturligt. Det er ikke en fiasko at sige: ‘det gik altså ikke’. Mennesket er en art, der afprøver ting og opfinder ting. Derfor går vi ind i parforholdet med nysgerrighed. Og så opdager vi måske en dag, at vi ikke passer sam­men. Det er jo logisk, at det sker. Jeg tror, at vi er på vej til noget andet. Den måde, vi lever sammen på, udvikler sig hele tiden,« siger hun.

Maj Rørbæk Damgaard har læst op på evolutionsteorien. Hun forklarer i detaljer, hvordan familiemønstret har udviklet sig fra menneskets første færd på jorden for seks millioner år siden, til ‘far, mor og børn inden for fire vægge’-mønstret først opstod for cirka 10.000 år siden. Hvordan flokken var familien, og børnene et fælles ansvar, hvordan menneskekroppen har udviklet sig for også at tilpasse sig familiens behov – eksempelvis er moderens lange pels forsvun­det, fordi vi fandt ud af at bære børnene frem for at lade dem hægte sig fast i pelsen.

»Hvis jeg skal være rigtig grov, så vil jeg sige, at ægteskab er et rudiment – noget, der er overlevet og bare er der i dag. I dag handler ægteskab om sammenbragte børn, om at finde ud af det praktiske med eks’en og om at aftale, hvem der holder jul med hvem. På en eller anden måde passer ægteskabsrammen ikke til os, men hvordan skal vi så finde ud af det? Den måde, vi er sociale på, forandrer sig. Det her er en form for evolution,« mener Maj Rørbæk Damgaard, der ikke tror, at kernefamilien vil blive fremherskende igen.

»Vi kommer ikke tilbage til en tid med far, mor, børn og landkøkken. Enkelte vil gøre det, og mange vil føle nostalgi over for det, men det tog er kørt,« siger Maj Rørbæk Damgaard og tilføjer:

»Jeg tror, at vi skal indstille os på, at der er tre generationer papbørn om juletræet. Det er en utopi at tro, at vi går tilbage til kerne­fami­lien.«

‘Som hos dig står’‚ spiller på Plex Musikteater frem til den 13. december.