Det lå egentlig ikke i kortene, at hverken Rosalinde Mynster eller Mads M. Nielsen skulle gøre karriere som skuespillere, men så måske alligevel lidt …

»Jeg er jo opdraget af forældre, der sagde: ‘Du skal aldrig blive skuespiller, det er forfærdeligt.’ Det er jo den bedste måde at få nogle til at gøre det på,« siger Mads M. Nielsen, hvis forældre er skuespillerparret Lane Lind og Ole Møllegaard.

Helt på samme måde havde Rosalinde Mynster det nu ikke. Hun er datter af skuespillerne Karen-Lise Mynster og Søren Spanning og strittede i mange år imod skuespilverdenen, men i dag står der alligevel skuespiller på hendes visitkort.

I går spillede hun for første gang rollen som Gloria i forestillingen ‘Rundt på gulvet’ på Teatret ved Sorte Hest.

»Jeg tænkte, at jeg aldrig skulle lave teater, fordi jeg er vokset så meget op med det. Men jeg kan alligevel ikke komme uden om, at jeg synes, det er sjovt.,« forklarer skuespillerinden, der fik sit gennembrud i filmen ‘To verdener’.

Både hun og Mads M. Nielsen erkender dog, at skuespillet måske ligger i blodet.

»Det er nok en genetisk betinget sygdom, men det er et lidt sindssygt koncept. Jeg stiller mig op på en scene, står og taler rigtig længe, og så vil jeg gerne have, at folk tier stille imens. Og så skal de klappe, når jeg er færdig,« siger Mads M. Nielsen og griner.

Han spiller netop nu med i ‘Anna Karenina’, der har premiere på Betty Nansen Teatret i aften.
‘Rundt på gulvet’ er første forestilling. Rosalinde Mynster medvirker i, og hun mærker en tydelig forskel på teatret og filmens verden.

»Det har været den største udfordring. Det fede ved at lave teater er, at man har mere rum til at udvikle karakteren. Man kan hele tiden prøve nye ting af,« siger hun med et begejstret blik i øjnene, imens Mads M. Nielsen sidder og nikker genkendende.

Han er scenevant og har blandt andet stået på Det Kongelige Teaters skrå brædder. I år vandt han desuden en Reumert-pris for årets mandlige hovedrolle som Kristian von Hornsleth i forestillingen ‘Udslet Hornsleth’.

»Du skal virkelig glæde dig, for det er det fedeste. Det er helt unikt, fordi der ikke er mange steder i verden tilbage, hvor mennesker er sammen om noget underholdning i samme rum her og nu,« siger han til Rosalinde Mynster.

Og det gør hun også, men Rosalinde Mynster kan godt mærke, at der pludselig melder sig nogle nye bekymringer.

»Den klassiske frygt er selvfølgelig at glemme replikker, men det, håber jeg, nu ikke sker,« siger hun.
Heldigvis har den 40-årige veteran et godt råd.

»Bare sig til dig selv, inden du går på, og du godt kan. Og ellers siger du bare noget andet end det, der var meningen, hvis du glemmer noget. Jeg har prøvet, at klappen er gået ned – to gange – men klarede mig ud af det« siger han beroligende. 

»Har I sufflør på?«, spørger han så.

Rosalinde Mynster tænker sig lidt om.

»Det tror jeg, vi har nogle gange,« siger hun. 

»Ja, hvis man ikke har sufflør på, er det jo bare ikke aktuelt at gå i sort midt på scenen. Men så hjælper de andre jo en,« siger han.