»Tror du bare, vi skal sætte os ned?« spørger Rasmus halvt hviskende sin makker Phuong.

Den 19-årige odenseaner, der må have fået enorme mængder gelé gnedet ind i sit hår af DR’s stylister for at få det til at stritte så stædigt, trommer sig nervøst på lårene og ser sig lidt usikkert omkring.

Phuong når ikke at svare, før de to ‘X Factor’-deltagere bliver kaldt på scenen til en fælles foto-seance. Omtrent 15 fotografer flokkes om finalisterne og knipser løs. Et par af deltagerne kommer til at grine.

»Skal vi lave et, hvor jeg ser sur ud?« joker 22-årige Morten Benjamin højlydt.
Han ser ud til at føle sig godt tilpas i rampelyset.

MetroXpress er taget til pressemøde i DR-Byens studie 5 i anledning af programmets første liveshow, der sendes i aften.

Over 50 journalister og fotografer er dukket op for tage billeder og tale med finalister og dommere. Der er sat tre timer af til seancen.

»Personligt var jeg hellere blevet hjemme og havde prøvet at få gang i resterne af min virkelighed,« indrømmer Thomas Blachman, inden han begynder at harcelere over komikeren Andreas Bos parodiering af ham.

Meddommeren Cutfather er enig:
»Hvis jeg kunne vælge selv, ville jeg hellere fokusere på at være i studiet med mine deltagere eller at stå og øve med dem – hele tiden.«

Deltagerne lader til gengæld til at nyde opmærksomheden.
»Det er sjovt. Det er ikke ubehageligt på nogen som helst måde,« mener færin-
gen Sveinur, der bliver betegnet som ‘X Factors rockstjerne’.

Han synes endda, at journalisterne er ‘søde’.
Skaldede Morten Benjamin kan også godt lide journalisterne.

»Jeg kan godt lide at lære nye mennesker at kende, og journalister er jo tit reflekterende mennesker, så det er mennesker, jeg godt kan lide at bruge tid sammen med. Jeg har også mange private venner, der læser til journalist,« siger han og tager et sug af sin spøjst vanilje-duftende cigaret af mærket Al Capone.

»Når jeg står oppe ved stylisten i tre timer, føler jeg, at min tid bliver spildt. At stå og snakke med journalister, det vil jeg sgu hellere. Meget hellere,« fortsætter den 22-årige horsensianer.

17-årige Ida fra Videbæk i Vestjylland er heller ikke skræmt af de mange skriverkarle, der ellers bogstaveligt talt står i kø for at komme til at tale med hende.

»Jeg synes, det er hyggeligt. Det er meget nede på jorden,« fortæller hun, da det endelig bliver metroXpress’ tur.

»Der er meget opmærksomhed på én meget pludseligt, men det er ikke noget, jeg er bange for. Det er fedt at få lov at være en del af, og jeg synes, at det er en kæmpe oplevelse,« siger Ida.

Der er langt flere pressefolk, end der er deltagere, så fotografer og journalister går og hyggesnakker i det store studie, mens de venter på, at en deltager eller dommer bliver ledig.

Live-studiet er ikke helt klar til udsendelse, men en DR-medarbejder afslører over for pressekorpset, at der arbejdes i døgndrift for at få det hele parat til tiden.

En af de tre storskærme bag scenen, der hver viser et gigantisk ‘X’ – programmets ifølge Thomas Blachman ‘grimme, rigtig grimme røde logo’ – er gået delvist i sort.

»Er der virkelig ikke plads til flere tilskuere?« spørger en journalist forundret.
Tre færøske studerende, der er bosat i Danmark, dækker pressemødet for Mediehuset i hjemlandet.

»Vi ville selvfølgelig også gerne have haft Kristel (færøsk deltager, der blev sendt hjem i sidste uges program, red.) med, men det er jo fedt, at vi har fået en i hvert fald,« siger en af dem med henvisning til hueklædte Sveinur.

Netop Sveinur er ankommet for sent til pressemødet, men det bliver ikke taget så tungt.
»Det er sådan lidt rockstar,« udbryder Cutfather efterfulgt af et veloplagt og velkendt skraldgrin, da Sveinur omsider dukker op.

To af de ældste deltagere Mulila og Katrine går og diskuterer kamerasætningen. De er tydeligvis spændte før deres første liveoptræden.

Journalist Henrik Salling fra Billed-Bladet dækker ‘X Factor’ for første gang i år.
»I dag er en slags introdag for alle. Deltagerne skal møde os, vi skal møde dem. Det er den spæde start på det, vi skal bygge op over de næste mange uger,« fortæller han og fortsætter:

»Det personlige forhold er vigtigt. Hvis der er en god historie på et senere tidspunkt, er det vigtigt at have et godt personligt forhold fra starten. Vi kan jo godt lide at fortælle om kærester og den private del af det, og det kan jo nogle gange være lidt svært at få folk til at fortælle om, så der er den personlige kontakt vigtig.«

En DR-dame går og uddeler såkaldte pressemapper med trivia om deltagere og dommere – så behøver journalisterne ikke bruge Google og Wikipedia så meget, når de kommer hjem på redaktionen.
To ansatte går og sætter stole op på tilskuerrækkerne.

»Skal der ikke være en gang op igennem midten?« spørger den ene.

I aften går det løs – men hvad så når deltagerne på et tidspunkt stemmes hjem, lysene slukkes, og stjernedrysset forsvinder?

»‘X Factor’, det er ‘X Factor’. Men musik for mig er jo en følelse, som jeg har resten af mit liv. Så hvorvidt Danmark eller verden eller Norge – eller bare Jyllinge – synes, det er pisse fedt, det, jeg laver, det laver ikke om på, at jeg kommer til at lave musik resten af mit liv,« svarer Morten Benjamin selvsikkert og fortsætter:

»Hvis jeg stiller mig op på den scene, og jeg synger noget, som betyder noget, og jeg så ryger ud – jamen, så er det det.«

Sveinur stemmer i:

»Jeg er den samme. Det sagde jeg også til mig selv, da jeg tog til audition: Jeg skal være trofast over for mig selv, ikke lade det stige mig til hovedet, holde begge ben på jorden hele tiden.«

Dommerne er knap så ubekymrede.

»At tage toget ind fra Randers og have siddet i vvs-biksen derovre og så lige pludselig stå i dette her blitzlys – der sker altså noget med folk. Det er ret overvældende,« siger Cutfather med henvisning til deltageren Katrine.

Han suppleres af sin ene meddommer.

»Vi krydser fingre. Det ligger også i det kryds der: Vi må alle sammen krydse fingre. For at de ikke tager skade af det,« siger Thomas Blachman og peger op på ‘X Factor’-logoet.

DR byder på en sandwich og en sodavand, inden pressekorpset nænsomt gennes ud af studiet. Backingbandet skal i gang med at øve. Storskærmen bag scenen er næsten klar igen – nu er det kun en lille firkant, der er gået i sort.