Rødt strithår, stramtsiddende heldragt og et himmelsk lys i baggrunden - en rockgud fra det ydre rum.

Sådan pryder David Bowie forsiden af den nyeste udgave af det amerikanske magasin Rolling Stone.

Ikke som sit nutidige jeg, men som sit alter ego anno 1972, Ziggy Stardust.

I disse dage er det 40 år siden, den androgyne alien så dagens lys - til den første koncert i forbindelse med David Bowies femte album, ‘The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars’.

David Bowie havde siden 1967 haft moderat succes i Storbritannien med sine første album, men med ‘Ziggy’-pladen brød han for alvor igennem og blev en af de bærende musikere i glamrocken.

»David Bowies Ziggy Stardust-figur forenede nogle tendenser, han havde beskæftiget sig med tidligere i sin karriere. Man kan sige, at han blandede sine tre store interesser: køn, overmennesket og science fiction. Ziggy Stardust var en androgyn rockmessias i en science fiction-verden,« fortæller Jan Poulsen, musikjournalist og forfatter til David Bowie-biografien ‘Station til Station’.

På sine første plader var David Bowie inspireret af en lang række kunstnere.

Og på ‘Hunky Dory’ fra 1971 var flere af numrene åbenlyst dedikeret til nogle af de inspiratorer.

Jan Poulsen mener, at Bowie på den måde fik visket sin tavle ren.

»På ‘Hunky Dory’ afrunder han sine første udgivelser og siger farvel og tak til sine forbilleder. Bowie har jo taget og lånt fra mange, for eksempel Bob Dylan, Andy Warhol og The Velvet Underground. Han trækker helt åbenlyst en streg i sandet,« siger Jan Poulsen.

Nu var Bowie sat fri. I 1972 sprang han også offentligt ud som biseksuel.

Og den udmelding vakte stor opsigt, for flere steder i Storbritannien var det ulovligt at være homoseksuel.

Turneen med albummet ‘The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars’ blev en succes.

Sceneshowet var vildt og chokerende med androgyne kostumer og en strippende Bowie.

Sådan havde publikum aldrig fået rockmusik serveret før - af mænd med nedringet tøj og makeup på.

»Han var svær at afkode, og det gav ham et stort og trofast publikum, som ønskede sig mere af musikken, end tidens andre navne kunne tilbyde. De fleste rockmusikere var lette at aflæse, men hos Bowie kunne lytterne selv lege med og være medskabende,« fortæller Jan Poulsen.

Der var derfor allerede stor opmærksomhed omkring den unge musiker og hans backingband The Spiders from Mars, da de i juli 1972 optrådte i det legendariske tv-program ‘Top of the Pops’ med nummeret ‘Starman’.

»Det skabte stor opmærksomhed. Det var her, det hele eksploderede. Han trådte simpelthen ud af tv-skærmen og ind i stuen til seerne,« fortæller Jan Poulsen.

På trods af det massive gennembrud, Bowie fik som Ziggy Stardust, valgte han allerede i 1973 at slå alter egoet ihjel.

Det skete på dramatisk vis på scenen til en koncert i London med ordene: ‘Dette bliver vores sidste koncert nogensinde’.

I årene efter påtog han sig andre identiteter, men ingen af dem kom til at spille så stor en rolle som Ziggy Stardust.

»Der er mange ting. der spiller sammen i årene 1972-73. De år tilhører på mange måder Bowie. Perioden med Ziggy Stardust kom til at betyde alt for hans karriere, for han fandt ud af, at han kunne skabe og lege med de her identiteter,« siger Jan Poulsen.