- Glød nu – tak. »Da jeg var 20, smurte jeg den i hele ansigtet, og alle – inklusive mig selv – elskede det.« Sådan hviskede en 30-årig journalist mig i øret, da vi var til Macs seneste trendpræsentation. Hun talte om den berømte Strobe Cream, som også fås i en letvægtsudgave. ‘Magisk’ er da også det oftest brugte ord om den, fordi den med lysspredende og perlemorsglitrende pigmenter giver huden en flot glød og udvisker de fleste små skønhedsfejl. Brug den oven på din almindelige dagcreme dér, hvor du vil have ekstra opmærksomhed (ikke nødvendigvis i hele ansigtet). Strobe Liquid Lotion, Mac, 260 kroner.
- Hudens quick fix. Trist og grå i ansigtsbetrækket? Fortvivl ikke. Masken her er nemlig den vildeste oplevelse med en kølig prikken, der næsten føles som at dyppe ansigtet i iskold Ramlösa. Den boblende cocktail af ilttilførsel indeholder også bjørnebær, C- og E-vitamin, mangosmør og lakrids, og efter 5-10 minutters trækketid kan du nyde resultatet af genoplivnings-masken: synligt friskere hud – nu med glød. Radiance Oxygenating Masque, Peter Thomas Roth, 100 ml, ca. 300 kroner.
- Maskebal mod gammelkonehud. Pigmentpletter er den nye gammelkone-hud, og du behøver hverken være 35 eller 45 for at få dem – mange rammes allerede i 20’erne. Gå efter smørbart C-vitamin, som kan gøre en synlig og lysende forskel. Den amerikanske hudlæge Dr. Howard Murad storforbruger dem på sin klinik i L.A., og hans forklaring lyder, at ingen sprøjte eller skalpel kan give samme effekt som C-vitamin. Som pletfjerner og lysende pleje, der giver klarhed og glød, kræver det dog nogle ugers tålmodighed. Gå efter produkter, der skal blandes umiddelbart før brug, og afprøv altid et lille område, hvis der er tale om høje koncentrationer, som i denne kur, der indeholder 30 procent C-vitamin og kan være for krads for sart hud. Vitamin C Infusion Treatment Gel, Murad, 745 kroner for fire behandlinger.
- Ro på. Med irriteret hud med tendens til rødme er det mere end svært at få den eftertragtede glød frem – med mindre du kender den danske kosmetolog og cremekok Elisabeth Gierus. Hun har rørt en beroligende maske med azul, som er det betændelseshæmmende stof, der findes i kamilleblomst. Der er kun at sige ahhh til den blå herlighed, du enten kan bruge som maske to-tre gange om ugen eller som natcreme. Azul Face Mask, Elisabeth Gierus, 355 kroner.
- Let it shine. Guld er eftertragtet i hudpleje – men kun i så små partikler, at de opløses på huden og kaster glød af sig. La Prairie har knækket koden. Sammen med fugtboostende hyaluronsyre, peptider (små proteiner) og det hypede niacinamid (B3-vitamin), som er seriøst anerkendt for at lysne huden, får du det tætteste på en superserum, der findes. Én dråbe morgen og aften rækker – under din creme. Cellular Radiance Concentrate Pure Gold, La Prairie, 30 ml, 4.200 kroner.
- Gaga-glød. Stress aldrig over ting, du ikke har indflydelse på. Huden er heldigvis ikke blandt dem, og blidt skrubberi hjælper på gløden (ofte er en almindelig bomuldsvaskeklud nok). Opnå lidt mere med denne: så finkornet, at den ikke ridser, men giver nyt liv og glød. Clean Scene Gaga for Glow Gentle Facial Scrub, Murad, 145 kroner.
- Spis dig til glød. Vil du have flot hud, kommer du ikke uden om omega-3. Som en superstjerne blandt kosttilskud fører den sig frem, fordi den har dokumentationen i orden. Hudlægen dr. Perricone er ikke bleg for at tilføre sidegevinster som humørboostende, vægtregulerende og endda hjernesmørende effekter. Hudvenlig i særdeleshed er glassets indhold i hvert fald. Omega-3-kosttilskud, Perricone MD, cirka 185 kroner.
- Et underværk. Små flasker med aktive dråber, der fungerer som beskyttende, oplivende eller udglattende undertrøjer for huden – tidens varmeste anbefaling hedder serum og er underlagt enhver creme. Denne trækker for alvor i arbejdstøjet med et indhold af 12 procent askorbinsyre, der sammen med aloe vera, alger og appelsinolie gør smøren til en favorit, når det gælder flot-glød-nu-produkter. Essential C Energizing Serum, Face Stockholm, 470 kroner.
- Energiske ambitioner. Træt og travl? Hvis ja, så gå til en sand hjælper: anti-træthedspleje, der kvikker huden op med glød og klarhed. Træt hud ser hurtigt både trist, mat og ældre ud, end den er. Med beskyttende antioxidanter og genopladende pleje er denne blandt de bedste bud, der findes. Skin-Ergetic, Biotherm, 395 kroner.
- Best kept secret. En tidligere direktør for Imedeen betroede mig engang udfordringen i, at virksomhedens brugere af de fugtmættende antirynke-tabletter ville have skønhedsløsningen for sig selv og nægtede at give det videre. Sandhed eller salgsgas? Sikkert er det, at tabletterne er blandt de mest veldokumenterede, der findes, og at de både giver glød og fugt, og også har et så højt indhold af antioxidanter, at de har sat en stopper for mine to-tre årlige forkølelser. Imedeen, 429 kroner for en måneds forbrug.

Photo: Lea Jessen/Ibsen & Co.
10 veje til strålende hud
Sund og strålende hud kan vi ikke få for meget af. Og heldigvis er det ikke svært at få huden til at funkle veltilpas. Elles skønhedsekspert, Anette Kristine Poulsen, serverer her 10 bud på, hvordan du får gløden frem
Test af skrabere: Målet er en tættere barbering
»Truefitt & Hill Wellington er rigtig flot, og man vænner sig hurtigt til at bruge den, hvis man tidligere har anvendt...
Producenter skal ikke oplyse om nanopartikler
Træningstøj, rengøringsmidler, kosmetik, strømper, bilvoks,...
Danish Beauty Awards: Lipglossens svar på Oscar-uddelingen
Ole Henriksen har danset på scenen, Peter Frödin har fået publikum...
H&M lancerer ny bæredygtig kollektion 'Conscious''
H&M har netop lanceret endnu en kollektion under navnet Conscious....
Lulu Andersen: ‘Mandekommentar’ blev til international succes
Det hele begyndte, dengang Lulu Andersen var gravid med sit første barn. Hendes franske mand syntes godt, hun kunne rydde...
Sort og elementer af sport gik igen i Paris
1. Louis Vuitton. Fin på rejsen Kan du huske, dengang mænd og kvinder klædte sig fint på, når der skulle rejses med tog...
Guide: Spis designerlækkert under modeugen
Her er nogle af de restauranter i København, hvor der er gjort lidt mere ud af decor’en. 100% Bo Bechsk på Geist Bo Bechs...
Multivitaminpillen er ikke nok. Verdens mest prominente hudlæger anbefaler kosttilskud med hårdtarbejdende antioxidanter, aminosyrer, essentielle fedtsyrer og mineraler. Især antioxidanter, fordi de slås mod uvelkomne frie radikaler (uregerlige molekyler, der angriber huden og får den til at fremstå glansløs og gammel før tid).
Hold øje med coenzymet Q10, C-vitamin og E-vitamin. Antioxidant-autoriteten Richard Passwater sammenligner i bogen ‘The Antioxidant Miracle’ hud- venlige antioxidanter med holdspillere, som kan forstærke hinandens virkning. Gå efter C- og E-vitamin og Q10, men også liponsyre (købes i udlandet som alpha lipoic acid) og omega-3-fedtsyrer.
Afstemninger









































/templates/img/global/5-col-line.jpg)




