Det seneste år har været pakket med Karl Lagerfeld-overskrifter – nærmest en ny hver måned – blandet med en række projekter, der inkluderer relanceringen af hans Karl Lagerfeld-tøjmærke, hans overdådige 2012 forår/sommer-kollektion og samarbejder med blandt andre brillemærket Orrefors, Coca Cola og Magnum. I forbindelse med Karl Lagerfelds seneste kreative projekt, gæsteredaktør for Metros verdensomspændende aviser, satte han sig ned med os for at forklare, hvorfor han arbejder på den måde, han gør. Her adresserede han en ny, kontroversiel artikel i magasinet Newsweek, der beskylder ham for at være overeksponeret, blandt andet med hans nyligt lancerede KARL-kollektion og samarbejder med varehuset Macy’s og Cola Light som eksempler.

»Jeg så det kun som fotokopi, fordi det aldrig kom på hylderne her. Jeg er ked af det på Tina Browns (chefredaktør for Newsweek, red.) vegne, fordi hendes magasin er ved at gå nedenom og hjem. Eksemplarerne er så tynde, at de er, hvad vi kalder ’diæt-eksemplarer’, fordi der ikke er nogen annoncører, og hun får med sikkerhed ikke annoncører med den slags artikler. Jeg har aldrig hørt om journalisten, der har skrevet artiklen, før, bortset fra det hun skrev om fru Obama, hvilket gjorde, at jeg ikke kunne lide hende på forhånd – journalisten, ikke fru Obama,« siger han.

Det er ingen overraskelse, at han ikke er enig med artiklens indhold.

»Derefter var der ingen, der ville tale med hende. Hun talte med en tidligere Chanel-butiksindehaver i Boston, der fortæller om en lomme til kærestebreve i Chanel-jakken. Måske havde Chanel lavet det, men butikkerne i Boston eksisterede ikke i Chanels levetid, så hvad handler det egentlig om? Hvis den stakkels kvinde stadig arbejdede der, ville hun blive fyret på stedet. Og så citerede hun denne museumspersonlighed. Jeg arbejder ikke for museer – jeg arbejder for kvinder, der gerne vil klæde sig pænt. Jeg designer det, der passer ind i tidsånden og evolutionen, og så kan de give det videre til museer senere, hvis de vil. I artiklen så jeg, at Chanel sponsorerer museet, og jeg er bange for, at det er et problem, hvis museumsinspektøren siger sådan nogle dumme ting, hva’? Jeg håber det ikke. For det er et dejligt museum,« tilføjer han.

Lagerfeld siger, at han kun laver ting, der interesserer ham, og at hans strategi har fungeret fint for ham indtil videre.

»Jeg gør, hvad jeg vil, fordi jeg har det sjovt. Jeg vil ikke være den type designer, der designer et look, som han er kendt for resten af livet og så forsvinder han og dør. Og listen er lang: hvad skete der med Galliano, Saint Lauren, Claude Montana og alle mulige andre? Jeg kan lide kontinuiteten i at lege med mode. Jeg har intet problem og ingen begrundelse. Jeg laver Chanel, hvilket er den franske version af mig. Og Fendi er min italienske version. I artiklen talte [Newsweek-journalisten] om, at den primære ting ved mine tasker er formen på initialerne. Og at jeg lavede initialerne i 1965. Men hvad så? Men med Fendi var det den revolutionerende brug af pels. Hvorfor hun vil lave en negativ artikel, ved jeg ikke. Men jeg kunne ikke være mere ligeglad.«