Vi er efterhånden rimelig vant til at se små, farvestrå­lende skærme på vores bærbare computere og mobiltelefoner, men nu kan de også snart ses i vores biler.

I øjeblikket kan du finde de mangefarvede multimedieskærme i instrumentbrættet i dyre bilmærker som Audi, BMW og Mercedes.

Disse skærme – kaldet Thin Film Transistor – har navigation, information og underholdning, fører-informationssystemer og kame-raer, der viser vejbanen bag bilen. De kunne engang ude­lukkende findes i dyre biler, men nu er de ved at nå ud til folket. Vi køber nemlig i højere grad mindre og mere brænd­stofeffektive biler, så vi kan godt forvente at se flere af disse multifunktionelle skærme i biler i samme prisklasse som Opel Corsa og Ford Fiesta.

Skærmene er også ved at bevæge sig fra midten af instrumentbrættet til en position foran føreren af bilen, hvor de andre instrumenter som speedometer, tælleren og benzinmåleren ellers hidtil har resideret. Et godt eksempel er Jaguar XJ, hvor en 30 centimeter stor HD-skærm erstatter de fysiske talskiver med et virtuelt display.

Skærmen kan vise fart, omdrejninger, benzinstand og temperatur, men den er også centrum for bilens mutimedie-, informations- og underholdnings­systemer, kørselsassistance og navigationskort. Den kan endda ændre udseende og farve, alt efter hvilken måde du ønsker at køre på, så den for eksempel er rød, hvis den er indstillet på ‘sport’. Denne tilpasning til den rette situation betyder, at forskellig information kan vises på forskellige tids­punkter, og det kan et almindeligt instrumentbræt selvsagt ikke klare.

Og hvad så i fremtiden? TFT-skærmene kan meget vel overtage alle instrumenternes funktioner og være centrum for alle bilens informationssystemer. Store, tilpasningsdygtige skærme vil betyde mere plads og mere fleksible funktioner.

Det nylige koncept fra Mercedes-Benz – kaldet SLS AMG E-Cell – er måske en ret nøjagtig indikator for, hvordan teknologien vil vokse. Skærmene bliver stadig billigere at producere og bliver formentlig kun større.

I E-Cell-konceptet var instrumentbrættet domineret af 25 centimeter stor touchscreen, så aircondition, varme, ventilation og radio ikke behøvede deres egne knapper.

Der er stadig flere udfordringer med hensyn til skærmene. For det første skal sikkerheden stadig være i højsædet – det er selvfølgelig ikke særlig smart med masser af for­skellig information, der konstant lyser op på en skærm foran en, mens man kører.

For det andet er bilisters konservatisme en udfordring – ifølge flere rapporter er mange bilister nemlig mere trygge ved gammeldags ‘rigtige’ skiver og knapper frem for vir­tuelle.

Måske er vi ikke så af-slappede over for den fagre, nye verden, som vi tror.