Almindelige benzinmotorer sælger stadig bedste blandt de små bybiler. Desværre er den nye Toyota Verso-S dybt almindelig på alle måder. Den lille, men rummelige familiebil drives af en 1,3-liters VVT-i-benzinmotor, som ser fin nok ud på papiret med en brændstoføkonomi på 5,2 liter/100 kilometer og en udledning på 120 gram/kilometer – men den er bare ikke stor nok til at klare opgaven.
Den driver os bare stille og roligt og kedeligt fremad. Den er muligvis et pålide-ligt, fornuftigt køb, hvis du bare vil kunne køre dine ærinder i den.
Køreoplevelse
Motoren larmer helt vildt, fordi den bare ikke er kraftig nok. Bilen kæmper virkelig under accelerering, hvad enten du er i ‘auto-mode’ eller endda den lidt mere sporty valgmulighed på Multidrive S CVT-gearet.
Udenpå
Når man ser på den, virker den meget mindre udenpå, end den føles, når man sidder i den, og på den måde er Toyota Verso-S en smart lille bil. Men den er nu hverken særlig spændende eller stilfuld at se på.
Indeni
‘Kaptajnsædet’ ved rattet, med armlæn, er faktisk meget sejt, og bagagerummet er dejlig stort, men interiøret er plastikagtigt og virker sådan lidt gammeldaws.
Det bedste: Lille udenpå, men overraskende rumme-lig indeni, lidt som Ole Opfinders skjold, der har alt. Dens største berettigelse er, at den har lige så meget plads som en stor familiebil.
Det værste: Motoren. Den larmer så meget, at selv min toårige bilelskende datter kommenterede det, da vi gav den gas på motorvejen.









































/templates/img/global/5-col-line.jpg)




