Tre år på Midtfyns Gymnasium gav tilbage i 2001 Jacob Stadil adgang til en bred vifte af videregående uddannelser.

Men for tre et halvt år siden valgte han alligevel at gå i lære som tømrer. Et uddannelsesvalg, han ikke behøvede en studentereksamen for at tage, men han fortryder på ingen måde, at han brugte tre år af sit liv på at blive matematisk student.

»Nej, slet ikke. Jeg blev jo mere moden på de tre år, og så er gymnasiet jo også alment dannende, desuden blev jeg jo mere rustet til at tage nogle af de fag, jeg har i dag på Teknisk Skole som led i min tømreruddannelse,« fortæller 28-årige Jacob Stadil.

Han valgte i sin tid gymnasiet, da det føltes som et naturligt valg.

»En stor del af mine venner tog i gymnasiet, og så hørte jeg, at det var rigtig sjovt og lærerigt. Jeg vidste jo heller ikke, hvad jeg ville være på det tidspunkt, og så tænkte jeg, gymnasiet kunne være et sted, hvor jeg kunne blive lidt klogere,« siger Jacob Stadil.

Gymnasieuddannelsen var Jacobs sikre valg, og det kan godt virke dumt i dag, erkender han.

»De erhvervsfaglige uddannelser kan jo være mindst lige så kompetencegivende som gymnasiet. Ud over den faglige uddannelse skal der jo ikke mere end et par HF-kurser til for at give adgang til en lang række mellemlange uddannelser,« påpeger Jacob Stadil.

Han forstår godt, når nogle mener, at dobbeltuddannelsen kan virke som spild af tid og samfundets penge. Men det skal der være plads til, synes Jacob Stadil:

»Helt ærligt. Hvor mange ved, hvad de vil, når de går i 9. klasse? Jeg gjorde ikke, og at bruge gymnasiet til at tænke over tingene, synes jeg, der skal være plads til. Så kan det godt være, det koster penge. Men det er ikke spild af penge.«