»Vi valgte næsten dig,« er ikke lige det svar, man håber på, når man søger en stilling, man virkelig gerne vil have. Men det måtte den nyudsprungne kandidat Line Thomsen tage til takke med, da hun fuld af forventning søgte om at blive forskningskandidat på Panum Instituttet. 

Det kan man som bekendt ikke bruge til så meget, og så alligevel, for sammen med afslaget fik hun et hint om at søge en ErhvervsPhD, og det betyder, at hun nu deler sin tid mellem virksomheden NeuroSearch og Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet.

»Jeg får muligheden for at opleve, hvordan tingene foregår i en virksomhed samtidig med, at jeg har forbindelsen til universitetet. Det er en lidt anden måde at forske på i en virksomhed, da det er meget målrettet mod at hjælpe patienter, og så har de selvfølgelig en enorm specialviden, hvor den viden, jeg møder på universitetet er mere bred. Kombinationen er rigtig god,« siger hun.

ErhvervsPhD-ordningen ligger under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, og den er blevet vældigt populær de senere år. Den tilbyder virksomheder muligheden for at få udført længerevarende, fremadrettet forskning til en god pris. Virksomhederne får dækket cirka halvdelen af en ph.d.-løn.

»ErhvervsPhD-ordningen er et godt redskab til at fremme forskning og innovation i det private erhvervsliv. Ordningen er også god for de studerende, der får en ph.d., samtidig med at de får erhvervserfaring. De kombinerer det virkelighedsnære i virksomheden med det tunge forskermiljø på universitetet,« siger Ditte Mesick, fuldmægtig i Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Her og der
Selv om forskningsprojektet tager udgangspunkt i virksomheden, spiller universitetet stadig en vigtig rolle, og den studerende får kun mere ud af at bruge sin tid begge steder. 

»På universitetet får den studerende den tunge forskningsfaglige ballast. Til gengæld har virksomheden en mere konkret tilgang til projekterne, og der sørges for, at projekterne tager en relevant retning. Og den studerende får både en traditionel ph.d.-grad og et ErhvervsPhD-bevis,« siger Ditte Mesick.

Line Thomsen planlægger sin tid, så hun nogle gange er en længere periode det ene sted end det andet. Andre uger fordeler hun med nogle dage på Neuro-Search og nogle dage på universitetet. 

»Jeg forsker begge steder, og der indgår de samme elementer. Den største forskel er, at der er mange ekspertiser og foregår mange forskellige typer forskning på universitetet. På Neuro-
Search er der en enorm stor viden om bestemte teknikker, og jeg skal aldrig bruge tid på at finde ting til forsøg – det er bare at gå i laboratoriet og gå i gang,« siger hun.

At Line Thomsen er tilknyttet en virksomhed, betyder ikke, at de bestemmer alt, hvad hun skal lave. Projektet har hun selv valgt – til gengæld er hun mandsopdækket af hele fem vejledere, tre fra universitetet og to fra virksomheden.

»Vi har nogle gode videnskabelige diskussioner, men der er ikke noget, der bliver trukket ned over hovedet på mig, og det er et privilegium at have så mange at trække på. Jeg bestemmer selv, hvilke forsøg jeg vil lave, og hvordan min dag skal se ud. Hvilken vej projektet tager, koordinerer jeg hen ad vejen med dem,« siger hun. 

Om Line Thomsen står stærkere med en ErhvervsPhD, har hun selv svært ved at vurdere, men personligt føler hun sig godt rustet, fordi hun både arbejder med forskning og får erfaring fra en privat virksomhed. Ifølge Forsknings- og Innovationsstyrelsen er det et godt kort at have på hånden. 

»Vores erfaring er, at de har lettere ved at få job, og deres lønninger er højere. Mange får job i den virksomhed, hvor de har taget ph.d.en. Det kan være svært at komme fra universitetet til erhvervslivet,« siger Ditte Mesick. 

Det ville bestemt heller ikke genere Line Thomsen at blive i NeuroSearch, men lige nu koncentrerer hun sig om projektet, der slutter i januar 2011.

Inge Kjærgaard, Story2com