Forældre dropper at læse de traditionelle eventyr som ’Rødhætte’ og ’Hans og Grete’ for deres børn, dels fordi de er for skræmmende, men også fordi de har amoralske budskaber.

Det viser en ny engelsk undersøgelse, som er blevet lavet i forbindelse med den engelske tv-lancering af et det amerikanske tv-drama ’GRIMM’, der ser på seks barske forbrydelser, der er baseret på traditionelle eventyr. Det skriver avisen The Telegraph.

Undersøgelse viste, at 25 procent af forældrene ikke ville læse de klassiske eventyr, før deres børn var fyldt fem år, for at undgå behagelige spørgsmål fra deres børn.

2000 forældre deltog i undersøgelsen, som også viste, at en ud af fem forældre skrotter gamle klassikere som ’Snehvide og de syv dværge’ og ’Bidronningen’ til fordel for mere moderne børnelitteratur, fordi ordvalget er uetisk uhensigtsmæssigt.

En tredjedel af forældrene sagde, at deres børn var begyndt at græde efter de havde hørt historien om Rødhætte og hendes bedstemors skæbne. Endvidere havde godt halvdelen af forældrene undladt at læse eventyret, ’Rumleskaftet’, fordi historien indeholdte temaer, som kidnapning og henrettelse.

Se listen over de 10 eventyr, som forældre ikke vil læse til deres børn

  1. ’Hans og Grete’: Eventyret om de to børn, der bliver forladt i skov er for uhyggelig for små børn
  2. ’Jack og bønnestagen’: eventyret faldt ikke respondenterne smag fordi det er for urealistisk.
  3. ’Gingerbread man’: Det er for skræmmende at fortælle børn, hvordan historiens helt, kagemanden bliver spist af en ræv.
  4. ’Rødhætte’: Historien om ulven, der æder Rødhættes bedstemor er uegnet for børn.
  5. ’Snehvide og de syv dværge’: Forældre vil ikke læse eventyret fordi udtrykket dværg er politisk ukorrekt og uhensigtsmæssigt.
  6. ’Askepot’: Forældrene mente, at historien om den lille pige der lavede alt husarbejdet er forældet
  7. Klokkeblomst’ (Rapunzel): Historien om pigen, der bliver kidnappet er for skræmmende,
  8. ’Rumleskaftet’: Eventyret er for uhyggelig fordi der er henrettelser og kidnapning med.
  9. ’Guldlok’: Eventyret sender et forkert budskab om, at det er i orden at stjæle
  10. ’Bidronningen’: Forældrene synes det er uhensigtsmæssigt, at en af karaktererne er kaldt Dumme Peter.