Det ville være vand på rød bloks mølle, hvis 16-17-årige fik lov til at stemme. Især SF og Enhedslisten ville nyde godt af de unges stemmer. Det viser et prøvevalg blandt over 3.000 gymnasie- og handelsskolelever, der blev gennemført kort før det rigtige folketingsvalg den 15. september i år.

Et flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne og Enhedslisten talte i går varmt for at sænke valgretsalderen til 16 år, efter at et lille flertal i den såkaldte valgretskommission havde anbefalet det samme.

»Vi er rigtigt glade for i SF, at kommissionen er kommet frem til den konklusion, at Folketinget skal arbejde videre med det (en sænkelse af valgretsalderen, red.),« siger Lisbeth Bech Poulsen, kommunalordfører for SF.

Hvis 16-årige skal have stemmeret og også kunne vælges til politiske embeder kræver det måske en grundlovsændring, men håbet er ifølge Lisbeth Bech Poulsen, at 16-årige vil kunne stemme til Europa-Parlamentsvalget i 2014.

Venstre og de øvrige borgerlige partier kan ikke se fidusen. Men det har intet at gøre med, at de røde ville vinde flest stemmer på det, fastslår politisk odfører Ellen Trane Nørby (V).

»Valgretskommissionen fremlagde 28 forslag om, hvordan man kan styrke de unges deltagelse i demokratiet, de 27 synes vi er rigtig gode. Der er så bare dette ene, som vi af principielle grunde synes er en dårlig idé. Vi mener, at valgbarhedsalderen skal følge myndighedsalderen, ellers kommer man ud i den aparte situation, af forældremyndighedshaveren skal skrive under på, at ens barn må stille op til valg,« siger hun og tilføjer:

»Samtidig synes jeg, at det er besynderligt, at S og SF vil forbyde unge at købe en lunken øl og en pakke smøger i et supermarked, men samtidig mener, at de er gamle nok til at stemme og stille op til valg og stemme. Det, synes jeg, er en morsom mangel på logik.«

Der findes knap 138.000 danskere på 16 og 17 år. Det svarer til knap seks mandater i Folketinget. Men selv om flertallet af de unge ville stemme rødt, ville prøvevalgsresultatet ikke have flyttet et eneste mandat i Folketinget. Det kan blandt skyldes, at de unge i høj grad er påvirket af deres forældres politiske holdninger, siger DR’s valgekspert Kenneth Thue Nielsen til Dr.dk.