En ny undersøgelse viser, at de lykkeligste mennesker tjener omkring 75.000 dollars om året, eller hvad der cirka svarer til 440.000 kroner. Det skriver den engelske avis The Guardian.
Af de 1000 adspurgte viste det sig, at de respondenter, der fik en højere løncheck, ikke var betydeligt mere lykkelig af den grund. Samtidig havde de personer, der tjente mindre ikke en faldende lykkefølelse.
Undersøgelsen er bragt i Proceedings of the National Academy of Sciences og de 1000 deltagerne var tilfældigt udvalgt.
»Måske er 75.000 dollars tærsklen, hvor en yderligere stigning i indkomst ikke længere forbedrer individers evne til at gøre det, der betyder mest for deres følelsesmæssige velbefindende. Som for eksempel at bruge tid sammen med folk, de kan lide, undgå smerte og sygdom og nyde fritiden,« forklarer Professor Kahneman og Deaton fra Princeton University i New Jersey i en pressemeddelelse.
De 1000 respondenter blev bedt om at give deres liv en karakter på en skala fra et til ti. Samtidig blev deres følelsesmæssige velbefindende målt i forhold til bestemte følelsesmæssige oplevelser, de havde haft dagen før.
Og her vidste en af konklusionerne, at kvaliteten af hverdagsoplevelser ikke forbedret betydeligt, når lønnen oversteg de 440.000 kroner.
»Det, resultaterne indikerer, er, at over et vist stabilt niveau i indkomsten, er individers følelsesmæssige velbefindende begrænset af andre faktorer i deres sind og omstændigheder i deres liv,« forklarer Professor Kahneman og Deaton fra Princeton University.




































































/templates/img/global/5-col-line.jpg)








