De er bange for at få frataget deres danske statsborgerskab. De er bange for, at familien og venner slår hånden af dem. Det er både falske fordomme og reelle bekymringer, der gør, at indvandrere i blandt andet det dansk-afrikanske samfund ikke ønsker at blive testet for aids.

Læge Lars Nørregård Nielsen fra Helsingør Sygehus er blandt de førende hiv-forskere.

»De skal overskride en meget betydelig kulturel barriere, når de skal testes. Det at være afrikaner i Danmark og være hiv-positiv gør, at man bliver ekskluderet fra hele ens etniske minoritet,« siger Lars Nørregård Nielsen.

I nogle af de muslimske indvandrer-miljøer er der også udbredt frygt for at blive testet. Her er man bange for reaktionen fra familie, venner og andre i miljøet.

»Der kan være meget skam omkring en sygdom, som er seksuelt betinget. Aids forbindes også stadig meget med homoseksuelle. Det kan medføre skam og social ud-stødelse, da et ægteskab ifølge islam kun må være med to personer af hvert sit køn,« siger imam Abdul Wahid Petersen.

Det er dog vigtigt, at man bliver testet for sygdommen, hvis man har mistanke om, at man kan have sygdommen.

»Jo flere, der bliver testet, så hurtigt som muligt, jo mindre er risikoen, for at andre bliver smittet,« siger læge Lars Nørregård Nielsen.

Willy Shanti har hiv og lever i det norsk-afrikanske miljø. Han er med i en ny dokumentarfilm om skandinaviske afrikanere med hiv.

»Folk frygter, at samfundet udstøder dem. Men jeg har oplevet det stik modsatte. Samtidig har det ændret mit liv på en positiv måde. Jeg værdsætter livet på en helt anden måde end før. Jeg møder livet med et smil hver dag,« siger Willy Shanti.

Filmen ‘Facing a positive life – living with HIV in Scandinavia’ har premiere i weekenden.