Det er i dag præcis et år siden, at Københavns Fødevarefællesskab åbnede på Indre Nørrebro i København. Og på det år er foreningen vokset fra 30 til over 500 medlemmer.

Det er gået så godt, at   foreningen har været bekymret for at blive overrendt.

Navet er friske, lokale, økologiske grøntsager, der kan købes i foreningens butik hver onsdag aften for en pris, der ligger under supermarkedspriserne. For at få adgang til grøntsagerne skal man være medlem og arbejde frivilligt tre timer hver måned.

Men ud over grøntsager handler foreningen også om politik på gadeplan. Den er ‘basisdemokratisk’, og store beslutninger træffes på stormøder, hvor alle medlemmer har lige adgang.

»Et initiativ som Københavns Fødevarefællesskab indskriver sig i en trend, der bliver stærkere og stærkere. Dels er økologi i vækst. Og dels er vi ved at gå væk fra 30 års ekstremt fokus på individet. Vi ser flere og flere ‘samskabende fællesskaber’, som er kendetegnet ved, at medlemmerne skaber noget sammen, som ikke er givet på forhånd. Sådanne fællesskaber er baseret på fælles interesser, lyst og gensidig tillid i stedet for hierarkier,« siger sociolog og foredragsholder Emilia van Hauen.

Andre gode eksempler på samskabende fællesskaber er ifølge Emilia van Hauen de mange nye forældregrupper, visse tænketanke og internetleksikonet Wikipedia, der har flere millioner redaktører.

»Ligesom fødevarefællesskabet er de typisk demokratiske og præget af en tanke om, at man i det små skal prøve at trække verden i ‘den rigtige retning’,« mener Emilia van Hauen.