Konsekvenserne for Grækenlands voldsomme økonomiske trimning af de offentlige budgetter kan ses på gadeniveau.
Imens vokser hadet til Tyskland og tyskerne generelt, som af mange grækere ses som skurken, der sætter alt for hårde sparekrav for at de vil godkende nye store overførsler til den græske stat, så den ikke går bankerot.
På forsiden af avisen Dimokratia er der billede af Tysklands finansminister Wolfgang Schaeuble med teksten ’I gaskammeret’, med direkte henvisning til Nazitysklands udryddelseslejre.
300.000 grækere mistede livet under 2. verdenskrig, hvor landet var besat af Nazityskland. Siden da har grækerne aldrig følt at de har fået ordentlig økonomisk kompensation fra Tyskland – også selv om Tyskland direkte og indirekte gennem EU har postet et gigantisk milliardbeløb ind i den græske økonomi gennem de seneste årtier.
Af Niels Thimmer. Foto: Polfoto.






























































