Danskere i udlandet er ekstremt fædrelandskærlige. Alligevel er de danske udvandrere mere villige end andre nationaliteter til at lære det lokale sprog og tage del i deres nye lokalsamfund.

Det konkluderer den britiske sociolog Karen O’Reilly fra Loughbo­rough universitet. Hun har netop interviewet over 1.000 personer, hovedsageligt nordeuropæere, som bor i Costa del Sol i Sydspanien. I dette område har mindst 35.000 danskere bosat sig permanent.

»Selv om danskerne ofte bor i områder, hvor naboerne også kommer fra Danmark, så er danskerne bedre end andre tilflyttede nationaliteter til at lære sig spansk og indgå på forskellige måder i det spanske samfund,« siger hun.

Resultatet glæder generalsekretær i udlandsdanskernes organisation Danes Abroad Jens Witthøfft
Nielsen.

»Danskerne er åbne, fordi de kommer fra et lille sprogområde. Hvis man skal klare sig, så bliver man nødt til at lære sig lokalsproget – også selv om arbejdssproget er engelsk, og man bevarer en dansk identitet,« siger han.

En undersøgelse fra Danes A­broad viser, at 9 ud af 10 udlandsdanskere stadig føler og betegner sig  som danske.

Det betyder dog ikke, at udlandsdanskerne er dårligt integrerede. Ifølge professor Margit Warburg på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet bliver man ikke mere integreret i sit nye lokalsamfund ved helt at undgå danskere eller fornægte sin danske baggrund.

»De danske kirker i udlandet er eksempelvis meget besøgte – også blandt ikke-troende. Sådanne sociale sammenhænge har faktisk en integrerende effekt,« siger hun.  

Karen O’Reilly støtter det:

»Som immigrant skal man finde sin egen identitet, hvor hverken ens kulturelle baggrund eller den kultur, man flytter til, opfattes som nogen trussel,« siger hun.