Man kan da ikke vælge andet end gymnasiet. Den opfattelse får unge pillet alt for lidt ved, når de skal vælge en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. En tredjedel oplever nemlig, at vejlederne slet ikke har stillet spørgsmål ved deres valg.

Det viser en endnu ikke offentliggjort analyse, som er foretaget af YouGov/Zapera og Danske Erhvervsskoler – Lederne. I den svarer langt flere af de unge på erhvervsrettede uddannelser end på det almene gymnasium (stx), at de har været i tvivl om deres valg. Og når vejlederne samtidig ikke udfordrer de afklarede unge, er konsekvensen, at htx, hhx og erhvervsuddannelserne bliver valgt fra.

Det mener direktøren for Danske Erhvervsskoler – Lederne, Lars Kunov.

»Vi har fire ligeværdige gymnasiale retninger og 110 erhvervsuddannelser i Danmark, og alligevel vælger de unge stort set det samme: det almene gymnasium. Vores uddannelser er selvfølgelig ikke det eneste rigtige tilbud, men valget skal være kvalificeret, og det kan vi se af undersøgelsen, at det ikke er. Det almene gymnasium har for høj prioritet i vejledningen,« siger Lars Kunov.

Ifølge ham ender hver 10. elev fra det almene gymnasium med at tage en erhvervsuddannelse, og det gør de tre år på gymnasiet overflødige.

»Erhvervsuddannelser ender med at blive noget, man tager efter gymnasiet. Det er spild af de unges tid og dyrt for samfundet,« siger Lars Kunov.

Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser da også, at flere unge ville gøre klogt i at skifte studenterhuen ud med for eksempel en håndværkeruddannelse. I 2020 vil der være et overskud af ufaglærte og personer med kun en studentereksamen, mens faglærte og personer med en videregående uddannelse vil være i høj kurs.

Men de seneste år har færre og færre unge valgt en erhvervsfaglig uddannelse efter folkeskolen. Den udvikling forsøger de såkaldte Ungdoms- og Uddannelsesvejledere (UU-vejledere) også at kæmpe mod i vejledningen af de unge, forklarer formand Finn Lambek.

»Ungdomsuddannelser bliver omtalt som A- og B-uddannelser, men jeg synes, vi er kritiske og konstruktive i forsøget på at vejlede det enkelte unge menneske. Problemet er, at vi ikke længere vejleder dem alle. De afklarede og ressourcestærke skal nu henvises til e-vejledning, og derfor møder vi dem ikke og kan ikke udfordre dem på deres valg. Det er en skam, for nogle af dem ville have større gavn af en erhvervsrettet uddannelse,« siger Finn Lambek.

Men ikke kun vejledning har indflydelse på de unges valg. Det har lærerne også – i stigende grad, vurderer Noemi Katznelson, forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning, DPU.

»Lærerne skal vide, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse. Hvis lærernes rolle er at hjælpe de unge på vej videre i en ungdomsuddannelse, er det en rimelig forudsætning, at de også ved, hvad de unge skal ud til,« siger hun.