Det ville da være mærkeligt, ikke? Ikke desto mindre er det, hvad der er ved at ske i EU lige nu. Den finanspagt, som den danske regering vil tilslutte sig, betyder, at den finanspolitik, der skal føres her i landet, bestemmes i EU.

Jeg synes ærlig talt, det er ret udemokratisk, at det er nogen andre, end dem vi har stemt på i Danmark, der skal bestemme finanspolitikken. Især når vi lige har haft et valg, der i den grad handlede om finanspolitik, økonomi og vejen ud af krisen.

Igennem hele valgkampen hørte vi statsministeren sige, at der nu var to veje i dansk politik: Vi kunne spare os ud af krisen, eller vi kunne investere os ud af krisen. Danskerne valgte heldigvis det sidste. Valget var et meget klart bevis på, at danskerne har fået nok af borgerlig nedskæringspolitik. Det, der så undrer mig, er, at den nyligt tiltrådte regering, som er valgt på, at vi skal investere, alligevel vælger sparevejen. Denne finanspagt forhindrer nemlig, at vi kan investere.

Med finanspagten følger blandt andet, at vi skal have godkendt en budgetlov i EU, som er rammen om vores økonomi i Danmark. Det er altså EU, der lige pludselig skal bestemme, hvor stort underskuddet skal være. Det er faktisk lidt ligesom i reality-programmet ‘Luksusfælden’, hvor nogle eksperter lægger et meget stramt budget for økonomisk trængte danskere.

Jeg tror nu, det kan være meget fornuftigt, at privatpersoner får hjælp til deres privatøkonomi, men der er altså stor forskel på, at Frederik Fetterlein skal have lidt hjælp, og at der er andre end dem, danskerne har valgt, der skal bestemme, hvordan Danmarks økonomi skal skrues sammen. Især fordi vi lige har fået slået fast ved valget, at vi gerne vil investere os ud af krisen.

Nu er det jo ikke, fordi jeg mener, at vi bare skal smide penge om os til højre og venstre, sådan som Frederik Fetterlein har gjort det. Jeg mener sådan set heller ikke, at det er en god idé, at et land kører med stort underskud. Men hvis Danmark skal ud af krisen er vi nødt til at investere i velfærd, og vi er nødt til at skabe arbejdspladser.

Derfor synes jeg også, det var rigtig gode toner, da regeringen lancerede sin kickstart – investeringer i offentligt byggeri, der kunne skabe arbejdspladser og praktikpladser. Ned med arbejdsløsheden og gang i uddannelse – det er en god vej ud af krisen. Men hvis man skal holde sig inden for EU’s finanspagt, ja så ville kickstarten slet ikke kunne gennemføres.

Finanspagten medfører nemlig ikke andet end nedskæringer i vores velfærd og på vores uddannelser. Finanspagten er altså endnu et forsøg på at parkere regningen for krisen hos dem, krisen er gået ud over – nemlig de arbejdsløse, pensionisterne og studerende. Det, synes jeg, er både dumt og uretfærdigt.

Helle Thorning-Schmidt gik til valg på, at vi skulle investere os ud af krisen, og det blev hun valgt til statsminister på. Derfor er jeg også helt overbevidst om, at hun kommer til fornuft og udskriver en folkeafstemning om finanspagten, så vi i Danmark selv kan bestemme, hvem der skal lægge vores budgetter, og så danskerne endnu engang kan vise, at de vil en anden vej ud af krisen end sparevejen.