Først et fly. Så endnu et. World Trade Center i New York styrter i grus, terrorister har angrebet USA uden nåde, og med ét er datoen den 11. september 2001 prentet ind i vores fælles hukommelse.

Lige siden har terror været et hverdagsord i medierne og hos politikerne, men der er delte meninger om, hvor stor betydning angrebet egentlig havde for Danmark.

Spørger man Dan H. Andersen, forfatter og historiker, ville verden ikke se meget anderledes ud i dag, selv om de to tvillingetårne aldrig var blevet jævnet med jorden.

»Havde det ikke været 11. september, var det bare blevet 4. juli og hvis ikke World Trade Center så Kongressen eller et atomkraftværk. Et angreb ville være kommet før eller siden,« siger han.

Og tilføjer, at 11. september har fået så stor betydning, fordi George W. Bush sad som amerikansk præsident.

»Det er Bush, der gør forskellen. Alle ville være gået ind i Afghanistan, men det er tvivlsomt, om et angreb mod Irak ville være sket under en anden præsident,« siger Dan H. Andersen.

Ikke så stor betydning for DK

Han tror ikke, at 11. september har haft så stor betydning for Danmark.

»Fogh ville stadig være blevet valgt. Vi ville stadig være truet af terror og se sager om formodede terrorister. Lovgivningsmæssigt har lige netop 11. september heller ikke været afgørende.«

At terrorangrebet ikke har haft nogen betydning, er juraprofessor og formand for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith, dog langt fra enig i.

»Politiet og PET har fået bredere beføjelser med antiterrorpakkerne, ikke mindst når det gælder overvågning. Samtidigt betyder nye regler, at man inden for EU skal udlevere danske statsborgere, der er sigtede i andre lande. Jeg er 100 procent sikker på, at den lov først ville være kommet om mange år, hvis det ikke havde været for den 11. september. Der er kommet en generel terrorfrygt i befolkningen, der gør at politikerne kan tillade sig mere og mere,« siger Eva Smith.

»De fleste tænker, at politiet skal gøre, hvad de kan for at stoppe terroren, og så længe de selv ikke gør noget forkert, så er de ligeglade med, hvor store beføjelser politiet får,« tilføjer hun.

Men den strammere lovgivning har en høj pris:

»Hvis man forstår retssikkerhed som borgernes ret til at leve et frit liv, så vil jeg sige, at retssikkerheden er blevet mindre efter 11. september. Den største terrorfare er ikke bombetrusler ved Nørreport, men faren for at få ødelagt vores frie demokratiske samfund,« siger Eva Schmidt.

Ifølge medieforsker Klaus Bruhn Jensen kan terroristerne takke medierne for en del af deres succes.

»Hvis det er sådan, at mange danskere går og er bekymrede over, om bomben springer i morgen, er pressens dækning naturligvis en del af baggrunden,« siger han og fortsætter:

»11. september bliver ikke glemt foreløbigt. Vi bliver måske nok trætte af at høre om terror i medierne, men terror vil alligevel blive ved med at fylde, også om fire år, fordi problemerne i Mellem-østen formentlig ikke vil være løst for alvor,« siger han.