Er det spam eller demokrati, når det er bedst? Det afhænger givetvis af øjnene, der ser.
Men faktum er, at Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen har været ualmindelig spørgelysten, siden regeringsmagten skiftede farve fra blå til rød. Ikke færre end 138 udvalgs- samråds- og såkaldte paragraf 20-spørgsmål har DF’eren egenhændigt stillet om regeringens udlændinge- og integrationspolitik fra valgdagen og frem til 13. januar i år.
Det er næsten ni gange så mange spørgsmål, som Venstre og De Konservative i samme periode har stillet til regeringens udlændinge- og integrationspolitik. Tilsammen.
Selv mener Martin Henriksen, at tordenbygen af spørgsmål viser, at Dansk Folkeparti er det eneste parti, der udfordrer regeringen på udlændingepolitikken. Men han erkender samtidig, at de mange spørgsmål tjener andre formål:
»Selvfølgelig er spørgsmålene også en måde at komme ud med vores synspunkter på. De er også et forsøg på at påvirke regeringen, for hvis de kan fremprovokere en offentlig debat, kan det for eksempel få regeringen til at bakke lidt i forhold til lempelserne i udlændingepolitikken. Eller det kan få politiet op i gear, når vi spørger justitsministeren til politiets manglende indsats i forhold til de illegale indvandrere.«
Men når Folketinget – i praksis oppositionen – kan stille spørgsmål til regeringen, handler det strengt taget om ‘parlamentarisk kontrol’, der skal sikre, at det, regeringen gør, er i overensstemmelse med folkeviljen. Ikke om at profilere spørgeren eller dennes parti, siger adjunkt og valgforsker ved SDU Christian Elmelund-Præstekær:
»Det er på kant med lovens ånd og bogstav at bruge spørgsmålene på den måde, og det kan være en anledning til, at præsidiet ser på reglerne. På den anden side har spørgsmålene over tid altså også fået dette formål – det er blevet oppositionens måde at sætte en dagsorden på.«
Medlem af Folketingets Præsidium for SF Holger K. Nielsen ser ikke umiddelbart nogen grund til at ændre reglerne:
»‘Parlamentarisk kontrol’ er jo et meget bredt begreb. Spørgsmålene er også et instrument i den politiske kamp mellem partierne og i forhold til at profilere sig i forhold til vælgerne. Det er den politiske virkelighed.«








































/templates/img/global/5-col-line.jpg)




