Hvad betyder det for patienterne, at de har mulighed for at dyrke sex på afdelingen?
»De fleste af vores patienter er mænd, og de er meget bramfri om deres behov. Så det (forbud mod sex, red.) er et voldsomt indgreb, og det er forkert at afskære dem fra denne mulighed. Sex betyder meget for patienterne, og man skal også huske, at mange af patienterne har ægtefæller eller kærester, som man dermed også afskære, fra sex.«
Hvordan ville dine patienter reagere, hvis der blev indført sexforbud på afdelingerne?
»Det er meget individuelt. Men hvis de ikke kunne få afløb for deres seksualdrift, ville det givetvis medføre frustration og utilfredshed blandt en del af patienterne. Det er svært at sige, om det også ville øge risikoen for voldelig adfærd, men det kan tænkes.«
»Samtidig ved vi, at parforhold er noget af det mest kriminalitetsforebyggende. Så er det ikke særlig smart at afskære patienterne fra en vigtig del af parforholdet. Alle former for friheder til patienterne gør det selvfølgelig vanskeligere for dem, der skal passe dem. Men det handler ikke om at gøre det nemt for personalet, men om at lette tilværelsen for patienterne. Og jeg synes faktisk, at det er uetisk at lukke af for patienternes sexliv.«
Thomas Schütze er klinikchef for retspsykiatrien på Sankt Hans Hospital.


















































/templates/img/global/5-col-line.jpg)









