USA har et nyt ansigt. Efter verden har set amerikanske ansigter i flere af­skygninger – ofrene for orkanen Katrina, fangevogterne i Abu Ghraib og de fallerede børsmæglere på Wall Street – kan den nu se USA’s næste præsident. Han er symbolet på, hvad USA gerne vil være nu.

Efter den længste og dyreste valgkamp i USA’s historie vandt Barack Obama et jordskredsvalg, hvor han fik to valgmandsstemmer, for hver gang republikaneren John McCain fik en.
Obama har lovet enorm forandring i USA og verden – tilbagetrækning fra Irak, reel dialog med USA’s fjender og bedre relationer med landets venner.

Men den største foran­dring er også den mest iøjnefaldende. Den 20. januar vil en afroamerikaner begynde sit lederskab af et land, som til at begynde med bragte afrikanere til sine kyster som slaver og nægtede deres efterkommere lige rettigheder indtil et godt stykke inde i det 20. århundrede – et land, som indtil valgresultaterne begyndte at komme ind, stadig spekulerede på, om race ville ødelægge Obamas chancer.

Obamas kampagne for præsidentposten var en outsiders kampagne. Chicago, hvor han begyndte sin politiske karriere, og som han vandt ved valget, er kun hans adopterede hjem. Han er født i Hawaii og uddannet i Indonesien og andetsteds i USA.

Selv til sejrsfesten virkede han som lidt af en outsider. Tusindvis af mennesker var stuvet sammen i en park for at fejre sejren – de lo, de græd, de holdt om hinanden. Både Oprah Winfrey og aktivisten Jesse Jackson havde tårer i øjnene.

Obama var måske den eneste, som ikke viste sine følelser. Han holdt en meget alvorlig tale, som gav indtryk af, at han var den eneste i forsamlingen, som slet ikke var glad.
Selv før sejren fortalte han journalister, at han ikke var specielt nervøs for, om han ville vinde valget. Det, der virkelig kunne holde ham vågen om natten, var tankerne om det enorme ansvar, det indebærer at være præsident.

Om lige over 10 uger bliver han præsident. Han lover forandring. Man kan se det i hans ansigt.