1. Ugens vigtigste EU-begivenhed var statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) tale i Europa-Parlamentet. Hun er altså en top-sej kvinde, og jeg var ret stolt over at se hende åbne det danske formandskab. Hun holdt en stærk og personlig tale, og så gav hun lige alle de stive, borgerlige jakkesæt en politisk rystetur. Respekt!
2. Ugens forkerte EU-beslutning. Morten Messerschmidts (DF) tilsvining af Helle Thorning-Schmidt var måske ikke en EU-beslutning, men den var helt ude i skoven! Det var pinligt at opleve, hvordan han satte sig selv i centrum under debatten. Jeg ved ikke, om han var kommet til at drikke af natpotten, men uanset hvad så kan man godt opføre sig ordentligt. Flere af mine kolleger i parlamentet var rystede over hans opførsel. Heldigvis var han den eneste, der havde så lavt et niveau, og jeg synes, det var cool, at både Jens Rohde og Bendt Bendtsen valgte en konstruktiv tilgang i deres taler. Vi har alle en interesse i, at det danske EU-formandskab går godt.
3. Ugens EU-personlighed. Viktor Orban, Ungarns premierminister – eller ‘Viktatoren’, som han bliver kaldt. Ungarn var lige efter Murens fald en af de østeuropæiske darlings, hvor demokratiet blomstrede, men nu er landet ved at udvikle sig til noget, der minder om en et-parti-stat. Orbans højreorienterede regering har vedtaget en ny forfatning og en række love, der indskrænker pressefriheden, indsætter regeringsvenlige dommere ved domstolene og kapper den ungarske nationalbanks uafhængighed. I sidste uge var Orban på besøg i Parlamentet, hvor han forsøgte at forsvare, hvad det er, hans regering har gang i. Han blev mødt af massive protester. »Den Europæiske Union er ikke en dørmåtte, man kan tørre sine fødder af på,« som min gruppeformand bemærkede. EU må sige fra over for den slags totalitære tendenser, som Orban repræsenterer. Og Bendt Bendtsen og Lars Barfoed (K) bør tage opgøret med Orban og suspendere ham som næstformand for det europæiske konservative parti (EPP).
4. Ugens EU-udtalelse. »Jeg er europæer af hjertet.« Sagt af Helle Thorning-Schmidt under hendes tale i Parlamentet. Jeg synes, det er befriende, at vi nu endelig har en statsminister, der tør sige, at hun ikke kun er dansker, men også er europæer. EU har bestemt sine fejl og mangler, men faktum er, at vi kun kommer ud af krisen, hvis vi samarbejder – og her er EU en del af løsningen og ikke en del af problemet.

Endelig en statsminister, der tør sige, at hun også er europæer
E-ugen ifølge Emilie Turunen (SF)
Valgkampsmillioner på afveje
Da præsidentvalget i USA var overstået i november 2008, stod det klart, at Barack Obama havde slået alle rekorder i kampen...
Christiansborg vender på en tallerken
Indimellem går tingene pænt hurtigt på Christiansborg og nærmeste...
Pengeklumme: Kan renten falde yderligere?
Endnu en gang må vi konstatere, at renterne er faldet til et nyt...
Nu er der kun ‘ud’ tilbage i ‘uddannelse’
I starten af 70’erne dropper en ung gut ud fra det amerikanske Reed College i Portland efter blot et enkelt semester. Men...
Pizza med pølsekant
I påsken drog jeg vest på for første gang i mit liv. Over Atlanten gik det til det store Amerika, til det Nye Amsterdam. Det...
Leths politisk ukorrekte syndigheder
Til forskel fra så mange andre i den offentlige debat skal jeg ydmygt...
Fransk slutspurt, Militærkontrol i Burma og spansk påskekrise
I starten af april var der kortvarigt vindstille omkring Europas...
Alle venter spændt på, hvor de franske vælgere sætter kryds
Ugens oversete EU-detalje. ... må være kommissær Viviane Redings noget klodsede forsøg på at iscenesætte sig selv som...
Afstemninger



















































/templates/img/global/5-col-line.jpg)




