Det halvtomme kontor på Frederiksberg vidner om, at 29-årige Michael Høstved netop er begyndt at arbejde her. Han har blot været ansat i en uge som rekrutteringskonsulent, selv om han tidligere på året kunne begynde at titulere sig selv som cand.mag. i kultur og kulturformidling – en uddannelse, hvor der er mange ansøgere om få job.

»I starten havde jeg en fornemmelse af, at det var en forkert uddannelse, jeg havde taget. Og det er en ærgerlig tvivl at komme med, når man har brugt seks år på det. Så selv om tvivlen ikke er berettiget, så er det naturligt nok noget, der nager én,« fortæller Michael Høstved, der efter at have fejret sit speciale rejste lidt rundt, inden han meldte sig selv som ledig den 15. marts i år.

»Der opstår et identitetstab i forhold til studietiden. Først er man studerende, så er man specialestuderende, og så er man pludselig ledig. Man føler ikke, at der er behov for én. Så det øjeblik jeg fik en stol at sidde på, gav det hele mening med min uddannelse, og tvivlen forsvandt,« fortæller han om sit nye job.

Der skulle dog gå et par måneder, hvor han forgæves søgte mange stillinger inden for sit uddannede område. Han tog i virksomhedspraktik for at holde sig i gang, mens han søgte, men fik ikke noget job ud af det. Og når der er omkring 400 ansøgere til en stilling, er det hårdt.

»Man skal have et godt bagland, der kan bakke én op. Min kæreste har støttet mig og sagt til mig, at det nok skal gå, og at der er behov for mig.«

Og der var behov for Michael Høstved. For hans annonce på jobportalen Jobindex blev opdaget af et firma, der gerne ville ansætte ham og opfordrede ham til at søge. Nemlig Jobindex selv, og selv om han ikke havde regnet med sådan en stilling som nyuddannet cand.mag., var det en god fangst.

»Selvtilliden blev højere med jobbet, for da man var færdig med uddannelsen, stod man rådvild i et store tomrum og tænkte ‘hvad nu’,« fortæller Michael fra arbejdspulten på sit kontor, mens han tænker tilbage på starten af året, hvor han færdiggjorde sin uddannelse.

Efter at være endt på den anden side af rekrutteringssystemet lægger Michael Høstved nu ører til dem af de gamle studiekammerater, der stadig går ledige.

»Det hører jeg meget om, og det fylder negativt meget hos dem. Jeg kan klart mærke, at de bliver i tvivl, om de overhovedet er gode nok til det, de laver, når de kæmper mod så mange andre, der kan det samme,« fortæller Michael, der godt kender til folk, der har mistet selvværd.

»Jeg kender folk, der har været ledige i over et år, og selv om de er talentfulde, har de mistet selvtilliden. De har mistet en tro på sig selv og det der drive, man har, når man kommer ud fra sin uddannelse.«