Socialisterne har økonomisk lighed som politisk mål. Eller skulle man hellere sige havde? Før Socialistisk Folkeparti tog plads i ministerbilerne, skulle det ifølge Villy Søvndal være en rød regerings mål at ‘måle sig selv på stigende lighed’ med den såkaldte Gini-koefficient som måleredskab. I dag, kun fire måneder efter, er ligheden og Gini-koefficienten lagt på hylden, for som Søvndal sagde forleden til Information:

»Men kan altid sætte spørgsmålstegn ved en hvilken som helst metode.«

Det er tydeligt for enhver, at Søvndal har bevæget sig ud på dybt vand, og der skal seriøse søforklaringer til, hvis han ikke skal risikere at synke helt til bunds, når hans trofaste partisoldat Thor Möger har droppet partiets lighedsmantra til fordel for det borgerlige mantra: At det skal kunne betale sig at arbejde. Det er næsten ikke til at tro sine egne ører, for hvem skulle have troet, at en flok socialister ville nå frem til den erkendelse, at det høje skattetryk påvirker menneskers lyst til at bestille noget? Det er dog utroligt dejligt, at SF er kommet til fornuft, og i Liberal Alliance er vi klar til forhandlinger.

regeringens udspil til en skattereform øger ikke ligheden – selv om det ifølge regeringsgrundlaget på både side 5, 8 og 47 er en tydelig målsætning at begrænse uligheden. Kontanthjælpsmodtagere og mennesker på andre overførselsindkomster må nemlig ‘stå over i denne omgang’, som Thor Möger skrev for kort tid siden i en kronik i Berlingske. I stedet er det de såkaldte rugbrøds-smørende, orangeklædte, hårdtarbejdende danskere, der skal have skattelettelser.

Et ordsprog siger, at er man ikke socialist som ung, så har man ikke noget hjerte. Og er man ikke borgerlig som voksen, så har man ingen hjerne. Det glæder mig at se, at SF er trådt ind i de voksnes rækker – og nu har forstået, at der er noget, der hedder økonomiske incitamenter. Dog håber jeg, at regeringen hurtigt bliver endnu ældre, så den også vil forstå, at alle mennesker har økonomiske incitamenter. Det er rigtig fint, at regeringen vil lette skatten for danskere med hårde fysiske job, men det bør ikke afholde Thor Möger og resten af regeringen fra også at lette skatten for de danskere, der sidder foran et skrivebord 10 timer om dagen.

I Liberal alliance går vi ikke op i, om folk har kittel, kansas eller kjole på i deres arbejde. Det er derfor, vi foreslår, at man både afskaffer topskatten og skærer i bundskatten, så alle danskere – uanset arbejdsuniform eller indtægt – får lov til at beholde flere af de penge, de selv har tjent. Det vil derfor både være håndværkeren på byggepladsen og arbejdsgiveren, der har skabt muligheden for, at der overhovedet er en byggeplads, der vil blive tilgodeset i en LA-skattereform. For os er det nemlig vigtigt, at alle danskeres incitament til at arbejde – og gerne arbejde mere – bliver større.

Det glæder mig, at regeringen tilsyneladende har droppet lighedsmageriet og planerne om den såkaldte millionærskat. Nu bør den tage skridtet fuldt ud og lave en skattereform, der sænker det samlede skattetryk i Danmark. Det vil være godt for væksten og Danmarks velstand – og ikke mindst for den enkelte dansker, der med den større økonomiske frihed også bliver sikret mere personlig frihed.