Lina er en stor fan af musikken. Hun vandt billetter til vores koncert i London for to år siden, men måtte takke nej til billetterne med begrundelsen: »Jeg bor i Gaza«.

I den periode havde den israelske hær nemlig omringet byen og systematisk bombarderet den on og off, mens verden bare så til. Efter utallige mail og eftersøgninger på Facebook og andre sociale netværk viste hun livstegn. Gudskelov ramte bomberne ikke hendes bygning, som hun udtrykte det. Hun tog det egentlig ret cool, selv om hun var bange, situationen taget i betragtning. Men som hun skrev, så er bomberne, lugten af gas i luften, kampvogne og skrigene ikke noget nyt for hende.

Ugen før var jeg på lynvisit i Marokko.

‘YAHOOD!’ råbte bademesteren i hamam-foyeren, mens han spyttede og græmmede sig. Han stod og fulgte med i nyhederne og var rasende. ‘Yahood’ betyder ‘jøde’ på arabisk; men man kan vist roligt sige, at betydningen kan variere, alt efter hvilken kontekst det bruges i.

Jeg var lige kommet ud af hamamen med et håndklæde om livet og spa-atmosfæren i kroppen, men så stoppede al wellness også!

BREAKING NEWS: Israelske kampfly havde jævnet en skole med jorden (januar 2009, red.) og dræbt flere børn og kvinder. Al Jazeera kørte for fuld udblæsning. Ingen grund til at skåne folk for de værste billeder; himlen over Gaza var viklet ind i sort røg og damp, mens det nyeste gear inden for våbenteknologien fløj rundt.

Mændene i hamam-foyeren var oprevede, og det var ikke lige dét, jeg havde lyst til at møde efter sådan en gang afspænding.

I Marokko er antisemitismen non-existent, da jøderne har været en integreret del af befolkningen og samfundet i mindst 500 år; en marokkaner er en marokkaner – muslim, jøde, sort eller hvid – sålænge der drikkes myntete til hvert måltid, så går det nok. Selv efter denne massakre på Gaza og de efterfølgende enorme demonstrationer mod Israels angreb, forstod folk at holde det adskilt. 

Herhjemme gjorde medierne en dyd ud af at balancere konflikten. Og ingen undrede sig over, hvorfor USA’s præsident Obama ikke åbnede munden før invasionens 10. dag og offer nummer 500.

Men Lina overlevede bombardementerne og kunne tage imod en personlig hilsen på koncertbilletterne og et signeret album fra mig og drengene. Fan-pleje får nogle gange en ekstra dimension, end man er vant til.