En fødende kvinde fra Sejlstrup ved Skørping i Nordjylland var så opsat på at stemme, at hun fik sin mand til at spørge valgstyrerne i den lokale Skørping Hallen om hun kunne stemme hjemmefra.
Desværre, lød beskeden fra formanden for valgbestyrelsen, byrådsmedlem Henrik Christensen (S), til den vordende fader. Men det fik ikke den fødende kvinde til at opgive sin stemmeret.
I stedet dukkede der senere en ambulance op ved halindgangen, for nu var den fødende kvinde på vej til sygehuset.
»Og så havde hun fået overtalt Falck-folkene til at køre
omkring valgstedet først, så hun kunne afgive sin stemme. Det kunne hun
naturligvis,« fortalte
Henrik Christensen til Nordjyske.dk bare tre minutter efter episoden, der indtraf først på
eftermiddagen.
Han tilføjer:
»Vi tog stemmeboksen med ud i ambulancen, og det hele gik lynhurtigt, så de kunne komme videre til sygehuset i en fart.«
Om fødslen i skrivende stund er vel overstået, eller om de vordende forældre stadig venter på resultatet, forlyder der endnu intet om.


























































/templates/img/global/5-col-line.jpg)








