Patricia McElveen har aldrig boet andre steder end New Orleans. Hun er født og opvokset i byens Lower Ninth Ward, og hun blev i området, da hun selv blev gift og fik børn. Men den 28. august 2005 forlod hun byen.

»Min familie og jeg fulgte den udstedte ordre om at evakuere byen,« forklarer hun.

»Vi var nået til Texas, da Katrina ramte byen næste dag. Min søn ringede og sagde: ‘Dit hus står under seks meter vand’. Det var bare så skrækkeligt.«

1.464 mennesker blev dræbt af Katrina, som også fik 80 procent af byen til at stå under vand, idet den knuste New Orleans’ diger 53 steder. En efterfølgende rapport viste, at to tredjedele af vandskaderne skyldtes de ødelagte diger. Michael Chertoff, som blev såkaldt ‘Homeland Security Secretary’ lige efter katastrofen, kaldte det ’formentlig den værste katastrofe eller serie af katastrofer’ i landets historie.

»Den første reaktion var totalt chok,« husker Laura Claverie, en bladskribent bosiddende i et af byens rigere områder.

»Det her var en af de smukkeste, mest historiske byer i USA, og 160.000 hjem var ødelagt. Der var nationalgardister på hvert gadehjørne, de beskyttede byen, og jeg vil elske de modige, omsorgsfulde soldater, så længe, jeg lever.«

Omkring 25.000 mennesker, der ikke havde mulighed for at adlyde ordren om evakuering, blev sendt til byens gigantiske sports-arena Superdome, og de blev stadig mere elendige og ulykkelige, efterhånden som man løb tør for både vand og elektricitet på stedet.

En måned efter orkanen kom Patricia McElveen og hendes mand, Wendell, tilbage.

»Byen var dyster og livløs,« fortæller Wendell og fortsætter:

»Ingen vidste, hvad de skulle gøre. De fleste mennesker uden for New Orleans forstod ikke, at Lower Ninth Ward ikke kun bestod af fattige, desperate mennesker. Der var også mange almindelige familier og forretningsdrivende. Katrina ødelagde også deres liv.« Parret og deres børn slog sig derfor ned i McKinney, Texas, og mange andre indbyggere tog samme beslutning. Mellem 2005 og 2006 mistede byen over halvdelen af sine 455.000 indbyggere.

Da Sara Ann Luer, som var collegestuderende, ankom for at hjælpe med at
rydde op i Lower Ninth Ward i begyndelsen af 2007, var stemningen stadig fuldstændig desperat.

»Det var som en postapokalyptisk ødemark,« husker hun.

»Området var næsten totalt mennesketomt, og de ødelagte huse var det eneste, der mindede en om, at der engang havde boet familier her. Indenfor var alt fuldstændigt dækket af skidt.«

Fem år senere og med 1.201 milliarder dollar  (7091 milliarder danske kroner) brugt på genopbygning er New Orleans en helt anden by. 80 procent af indbyggerne er vendt tilbage. Firmaer og forretninger skabes hurtigere end noget andet sted i USA, og i de seneste fem år er den gennemsnitlige indkomst vokset med næsten 14 procent og er dermed næsten oppe på den gennemsnitlige nationale indkomst for første gang i 25 år.

»Vi har en fantastisk ny borgmester, politichef og byråd,« fortæller Laura Claverie.

»Der er stadig lang vej igen og mange hjem, områder og diger, der skal genopbygges. Men det går i den rigtige retning.«

Og Lower Ninth Ward? Den har som ambition at blive et foregangsbillede som miljørigtigt område.